Her til aften havde vi børnegudstjeneste for de børn og forældre, der plejer at være til Børnekor, Pigekor og i Dansegruppe onsdag aften. Vi samledes i kirkerummet, og alle havde et bidrag til fællesskabet. Aftenens tema var på opfordring: Døden. Det er et emne, der optager en del af børnene netop nu måske pga katastrofen på Haiti.
Vi sang og jeg fortalte om død og opstandelse - og så var der mulighed for at tegne tegninger. Jeg har fået inspiration af www.louiseaaen.blogspot.com - Louise, som er mor til 4 piger i netop denne alder. Tegningerne bliver afleveret på børnebiblioteket, og derfra sendt videre til den store indsamling på lørdag til Haiti og Afrika. Lego-fonden giver 10 kr for hver tegning. Vi tegnede for 140 kr!
Der var også mulighed for at skrive bønner eller trække en sort perle på en snor, og bruge perlen, når der er noget man gerne vil sige til Gud om død, og noget der er sørgeligt, eller som man er bange for. Vi sang en af mine yndlings børne-sange:
Jeg er tryg hos Dig,
jeg kan be' til Dig,
jeg vil lovsynge Dit navn.
Du har tid til mig,
når jeg søger Dig,
min Herre, min Gud!
Wednesday, January 27, 2010
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
6 comments:
Den sang kender jeg ikke, men ordene vækker genklang. Hvor er det en god ide med at tale om døden, at få den flyttet fra hylden med det unævnelige, mareridtstingene etc.
Kristuskransen, som jeg tror den sorte perle er en del af, har jeg en drøm om at lære at kende. Sønnen fik den efter et kursus, men han er ikke den store formidler i forhold til sin mor ;-) så jeg håber at den ene af vore sognepræster gentager sit meditationskursus, hvori kransen bliver introduceret.
Ha en god dag :-)
Jeg bliver helt bevæget, Charlotte, for jeg ville gerne have haft, at de voksne talte om døden, da jeg var barn. Børn kan jo gøre sig de frygteligste forestillinger ...
Lene - sangen er oprindelig svensk. Ja, det blev meget fint - de lyttede koncentreret.
Kristuskransen er en gave til mange forskellige mennesker - unge, gamle, børn, syge, tvivlere og troende. Jeg har holdt mange en-dags retræter over perlerne, og vi har en lille tirsdagssamling, hvor vi læser Martin Lönnebo's nyeste bog "Bibelens perler". Du kan glæde dig!
Madame - ja, vi havde en fin aften. Jeg håber børn og voksne får noget at tale videre om. det er et emne, der optager børnene. Og sådan har det vist altid været. Det er jo et mysterium, at det dejlige liv skal have en afslutning. Som så heldigvis - i kirkens tro - fortsætter i opstandelses-livet.
"Livets perler" af Welin og Johansson er også rigtig god. (find den på saxo ;-))
Det er en åndelig inspirationsbog baseret på Kristuskransens enkelte perler.
Der følger også en krans med bogen.
Tag kransen med i lommen og gå en tur i skoven. Eller læg den på natbordet og brug den når du reflekterer over dagen der er gået. Så er du igang. Der er en perle til enhver situation i livet - læg dine tanker, dine længsler, dine drømme og dine glæder og sorger ind i perlerne - en kanon hjælp til bønslivet.
Den sorte perle har flere gange hjulpet mig gennem situationer der var for triste og tunge at bære alene, hvor jeg gennem nattens og dødens perle har afleveret det svære til Gud.
ha en go dag kh Louise
Louise - ja, det er også min erfaring, at vi kan bruge Kristuskransen i mange situationer. Jeg er ikke gerne uden min. Og bogen med kransen er en fin begyndelse!
Post a Comment