Godt nytår!

I dag er det første søndag i Advent, og dermed er det nye kirkeår begyndt. Det fejrede vi i kirken til formiddag med "Vær velkommen Herrens år" og læsninger fra Esajas: "Du kommer den i møde, der med glæde handler retfærdigt". Og så er der sket noget rigtigt fint i kirken; - i år har vi fået lilla lys og bånd på den store adventskrans. På forsiden af kirkebladet har jeg skrevet om advent, som jo er en forberedelses tid - en besindelses tid, der i kirkeåret deler farve med fastetiden, der leder frem til Påskefesten.
Herhjemme indeholder advent selvfølgelig forberedelser til de forskellige gudstjenester, juleafslutninger og adventsfester, foruden bagning af småkager, julegave-køb (dem til USA skal snart ud af huset), fremstilling af konfekt og hentning af juletræ. Hver lørdag har jeg meditation i kirken over en af søndagens tekster - en vigtig del af min egen advent. Og så har Jørgen og jeg en tradition, som vi har holdt ved i alle årene. Hver advents søndag hører vi Händels "Messias" - det hele. For nogen år siden gav jeg Jørgen partituret (noderne!) 350 sider.
Vi bliver aldrig trætte af hverken teksterne, der alle er Bibel-citater, eller musikken. Vi har den i flere udgaver og har naturligvis hørt den live mange gange. De første ord er fra næste søndags tekst, Esajas 40 "Comfort ye, comfort ye my people". Når jeg hører de ord igen, så er det Advent. Det er den Gud, jeg tror og elsker - Ham, der kommer for at trøste menneskene, som Han elsker!