Wednesday, April 16, 2008

Skovhuset

Jeg har været 5 dage i Skovhuset med to forskellige hold. Vi har arbejdet med de samme tekster. Flere gav udtryk for, at bare det at komme til huset giver ro. Vi bor midt i skoven, og allerede når man drejer ned ad den smalle skovvej, er det som at køre ind i en anden verden.
Det er naturligvis den samme verden, som vi færdes i til daglig - der er kun den samme, og det er Guds. Men man kommer ligesom ind på indersiden.
Vi lever, spiser, beder, læser og mediterer i stilhed. Vi nyder freden og samværet, som er på et andet plan og en anderledes måde.
Og vi forsøger at give Gud den kærlige opmærksomhed, som vi dybest set længes efter hele tiden.
Posted by Picasa

No comments: