Friday, September 4, 2015

Medarbejder-samling

Fra kapellet på Teologiska Högskolan, Bromma ved Stockholm
Jeg begynder mit 3. arbejdsår i Equmeniakyrkan i Sverige. Hermed er det også 3. gang jeg deltager i "Opstartsdage", hvor alle ansatte på de 7 regionskontorer og alle ansatte på det nationale kontor i Stockholm mødes. Vi er næsten 80 i kirken og ungdomsorganisationen. 
Vi mødtes mandag formiddag på kajen og sejlede ud til den ø, hvor vi skulle bo og arbejde i 2 døgn. Stockholm er en smuk by, som ligger på en masse øer og holme. Dagene indeholdt undervisning, oplysninger, praktisk arbejde, andagter og gudstjenester. Vejret var træls, så der blev ikke meget sport og løb, men vi havde en skøn nadverandagt ude i skoven under en klar stjernehimmel.

Jeg er taknemmelig over at få lov at være en del af dette fine fællesskab. Efter de to døgn var vi en gruppe som blev tilbage og arbejde med uddannelse og undervisning, så først torsdag eftermiddag, var jeg hjemme.


4 comments:

Madame said...

Hvor er det dejligt at læse - og sikke en skøn oplevelse med nadverandagt i skoven under en klar stjernehimmel. Tillykke med de to år!

Lene said...

Tænk at der allerede er gået to år, men du har bestemt også knoklet de to år. Alt godt ønskes til jer :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - det var en meget fin oplevelse ude i skoven i stor stilhed sammen med 79 andre mennesker.

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - tiden er gået stærkt, det oplever jeg også. Det føles stadigt nyt og spændende!