Vandring - frem og tilbage er ikke altid lige langt!

Der sker meget i disse dage. EU viser sig ikke at være i stand til at håndtere resultaterne af krige og forfølgelser i Syrien. I dag gik min rejse mod Sverige fra Hovedbanegården og ikke som almindeligvis fra Østerport. Her står dette opslag.

I den store hal var opsat intermistiske boder, hvor hjælpere og tolke kan henvende sig. Jeg hører til dem, der er overbevist om, at vi skal organisere og forhandle os til en løsning. Mennesker på flugt har krav på beskyttelse. Det er helt grundlæggende og centralt i kristen tro og menneskesyn - og i al sand religion. Et samfund skal måles på, hvordan vi behandler de svageste - det gælder også det store europæiske

I kontrast til flygtningene på motorveje og banegårde, har jeg lige købt nye vandrestøvler for at deltage i en pilgrimsvandring for miljøet. Der er naturligvis ingen modsætning mellem at tage vare på miljøet og at tage sig af sit medmenneske - det hører til forvalteropgaven, Gud gav os ved skabelsen. Men det føles alligevel lidt luksuriøst at gå på landevejen i torsdags. Jeg var med på den sidste strækning i Sverige - den mod Lund - i den store pilgrimsvandring mod FN's klimatopmøde i Paris i november.

 På vejen besøgte vi smukke kirker i Skåne fra den gang, Skåne var dansk. Pilgrimskorset er nyt. Det er beregnet til at tage med på vandringer. Må Kristus være med alle som flygter og vandrer - må Han bevare dem fra alt ondt og lede dem til fred og alt godt!

Maria statuen er også ny - en kopi af den gamle som nu er kommet på museum. Den viser os et usædvanligt billede af mor og barn - hun med blottet bryst. Maria er et forbillede for os. Hun siger "ja" til kaldet uden betingelser og hun giver liv. Derfor er hun kronet, som en dronning, selvom hun var en ung og almindelig pige.
Livet går videre. Vi vandre alle en livsvandring. Men frem og tilbage er ikke altid lige langt. Det er ikke det samme, at pilgrimsvandre som at flygte for sit liv. Min tro er, at vi alle er i Guds hånd!