Wednesday, January 8, 2014

Undskyld, ved De hvor Metodistkirken ligger?


Spørgsmålet blev stillet af en de gamle metodistpræster til mennesker, han gik forbi på gaden i byen, hvor han havde tjeneste. Ofte svarede folk, at det vidste de ikke, hvortil han sagde: "Men så skal jeg fortælle dem det!"
Selv husker jeg engang, hvor jeg stod af på s-togsstationen i Ordrup og spurgte om vej til den katolske kirke. En dame svarede: "Nej, jeg ved bare, hvor "den almindelige" ligger." Jeg forstod, hun mente folkekirken, men det var sjovt, for "katolsk" netop betyder "almindelig."
I dag skulle jeg med bussen fra Hylliestation til Stadionkyrkan i Malmö. Jeg har efterhånden lært, at den letteste vej er at tage bus nr 5 fra Hyllie. Tidligere havde jeg kørt gennem det meste af Malmö fra Centralstationen - en stor omvej. Nå, men idag var der så ikke noget, der hed bus nr 5 på den holdeplads, hvor jeg plejer at stå på. Jeg spurgte efter bus 5, men ingen vidste noget. Så gik jeg ind i kiosken for at bede om hjælp. Og jo, bus 5 var nu erstattet af bus 7, men den kører samme rute. "Tak", sagde jeg - "Ved du også, ved hvilken holdeplads jeg skal stå af ? Jeg skal til Stadionkyrken, som ligger…" og inden jeg fik talt færdig svarede hun: "Jeg ved godt, hvor Stadionkyrkan ligger! Og du skal af på Hålsjögatan." Netop - for der ligger Stadionkyrkan, Equmeniakyrkan i Malmö!

7 comments:

Lene said...

Det er godt, når folk kender vejen til kirken ;-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - nemlig!

Madame said...

Det er nemlig godt at kende vejen og vide hvilken bus, man skal med. Sikke en skøn historie med de gamle metodistpræster!

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - ja det er en god historie!

Fru Olsen said...

Jeg vidste ikke, at katolsk betød almindelig.

Tro Håb og Kærlighed said...

Fru Olsen
Når man bekender sin tro i Den Katolske Kirke, siger man ikke: Jeg tror på den hellige, almindelige kirke - men: Jeg tror på den hellige katolske kirke. Og ordet betyder altså almindelig:-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Fru Olsen
Når man bekender sin tro i Den Katolske Kirke, siger man ikke: Jeg tror på den hellige, almindelige kirke - men: Jeg tror på den hellige katolske kirke. Og ordet betyder altså almindelig:-)