Friday, July 26, 2013

Grønt er godt for mange ting

 Da vi afsluttede vores "Vævegruppe", fik jeg en smuk glas-engel forærende af de øvrige vævere. Desværre havde den brækket den ene vinge. Jeg forestiller mig, at det ville få den til at flyve i rundkreds hele tiden, og det er vel ikke meningen. Så den blev sendt med et par søde mennesker, som skulle en tur til Skagen. Og i går kom englen retur - dog ikke flyvende. Nu med begge vinder i god behold.
 I dag har jeg plukket grønkål, vasket og pakket det til fryseren. Der er stadig en del på stokke, så vi kan spise salat med grønkål den sidste uge, vi har tilbage i huset. På næste lørdag tager jeg til Sjællands Odde for at være "lejrpræst" på Sommerhøjskolen. Mens jeg er der, kommer flyttebilen. Efter højskolen skal husbond og jeg 10 dage til teologkonference i Oxford. Og når vi kommer tilbage - så bor vi i København!

2 comments:

Madame said...

Tillykke med den yndige engel. Hvor er det spændende, at I snart bor i København - er det en mellemstation inden Sverige? Håber at møde dig en dag, når der ikke længere er så langt imellem os.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - vi kan ikke helt overskue, hvor det er bedst at bo, og husbond har fået stillet en tjenestebolig stillet til rådighed, hvilket vi er meget glade for.
Ja, vi må bestemt ses, når jeg flytter til Ønskeøen!