Sankt Dominikus med Mathæus evangeliet. |
Jeg har tilbragt dagen i Skovhuset - denne gang ikke i stilhed og på retræte. En gang om året mødes skovhus-folket til en inspirationsdag. Årets gæstetaler var den katolske præst Jesper Fick, der blandt flere hverv er sognepræst ved Sct. Mariae kirke på Frederiksberg. Jeg har flere gange haft oplevelsen at have ham som præst ved retræter hos Sankt Josephsøstrene. Han er en af de præster, der taler om Gud, så man husker. I dag fortalte han om Sankt Dominikus, hvis orden han tilhører.
Vi var over 20 mennesker i det lille hus. Der blev lyttet, leet og samtalt. Jeg havde noget af maden med til frokost - fisk, rejer og sild fra de gode mennesker på Strandby Havn! Det gjorde godt inde midt i det jyske højland.
6 comments:
20 mennesker! Der har godt nok været fyldt op. Men I har da også fået fyldt på rent mentalt, dejligt med sådan en dag :-)
Det lyder SÅ dejligt! Tænkte på jer - og håber, at jeg næste år kan være en af de 20 :-)
Det lyder om en berigende dag - dejligt når mennesker kan tale, så man husker!
Lene - heldigvis var vejret godt, så mange spiste uden for. Vi havde en dejlig dag!
Anne - jeg savnede dig, naturligvis - og du kunne sagtens have været der:-)
Madame - at kunne tale så det huskes, er en gave af de sjældne!
Post a Comment