Søndag kørte jeg min dejlige praktiske vært, Tine hjem til Århus, og fortsatte til en god veninde i byen. Vi fik lyst til at gå i "Øst for Paradis", hvor det er mange, mange år siden jeg sidst har været. Det lignede sig selv. Vi var de to eneste til 22-forestillingen, så vi kunne frit kommentrere undervejs - det var nu meget hyggeligt.Vi så The footnote - charmerende og meget fin israelsk film om far og søn-forholdet, men ligeså meget om forsker-verdenen med konkurrence og ubehagelige kollega-forhold.
I dag har jeg tilbragt sammen med næsten alle mine kollegaer - heriblandt Thomas, der har forsket og kunne fremlægge sin afhandling for os. Den handler om, hvordan gospel-sang og musik har forandret en døende menighed til en levende og voksende menighed. Thomas fremlagde medrivende, så selvom jeg kendte historien, gjorde det godt at høre den fortalt igen i sammenhæng af en engageret kollega, der virkelig elsker sin menighed og glæder sig over livet, de lever sammen. Tak, også for det.
Nu er jeg ret træt. Jeg når ikke at kommentere rundt omkring, men skal nok være med igen!
4 comments:
Det lyder som dejlige dage, og så lyder det spændende, at der har været forskning ind over gospelsangens indtog i en menighed. Velkommen hjem :_)
Dejligt at høre nyt fra dig, Charlotte - og meget spændende med det du fortæller om, at gospel-sang og musik har forandret en døende menighed til en levende og voksende menighed! 'The footnote' har jeg ikke hørt om før, men nu vil jeg følge it link.
Lene - det var faktisk den anden opgave om gospel, som mine kollegaer har skrevet. Det vækker stor opsigt i USA, at hvide synger de sortes musik, og at det gør noget godt for menighederne. I USA er de sorte og hvide kirker to helt adskilte størrelser, og der er ingen sorte gospel-kor i hvide kirker. Meget underligt, men sådan er det.
Madame - det er en meget anderledes film, nok fordi den er jødisk. Men den er god, underfundig og relevant.
Post a Comment