Tuesday, September 4, 2012

Rugbrød



Rugbrød - netop disse brød kan smages til Café Qvindfolk på lørdag!
Min rugbrødsopskrift er hentet fra bogen
"Fra Koplevs køkken, opskrifter og fortællinger fra hele verden" af Kjeld Koplev og Marianne Koester,
udgivet af DR.
Jeg har selv tilsat kerner og experimenteret med melet.


RUGBRØD a la Koplevs Køkken

Surdej:
1/2 pakke gær
1 tsk salt
1 dl lunkent vand
4 spsk hvedemel
2 spsk surmælksprodukt: ymer, tykmælk el. lign.
Blandes og stilles i køleskab i en tætsluttende box. Efter tre dage er den klar til brug
HUSK: hver gang der bages, tager man surdej fra den færdige dej, lige inden den hældes i form.
Surdejen opbevares i køleskab.

RUGBRØDET:
1 portion surdej hældes i et fad og røres ud i 9 dl lunkent vand
tilsæt
1 spsk salt
3 spsk solsikkekerner
3 spsk hørfrø
3 spsk græskarkerner
450 gr rugmel
450 gr hvedemel (heraf kan evt 200 gr være fx. spelt eller grahamsmel)

Det hele røres godt sammen og stilles tildækket mindst 6 timer (= fx.en nat eller en arbejdsdag)
Tag surdej fra. (ligeså meget som da den blev lavet - den vokser, så fyld ikke boxen helt)
Hæld dejen i en rugbrødsform beklædt med bagepapir.
Sæt formen på nedderste ribbe i en kold ovn, der indstilles på
100 grader i 90 minutter - herefter skruer man op til
200 grader i 90 minutter.

(Det er muligt at bage dobbelt portion med den samme surdej)

2 comments:

Madame said...

Hvor ser det lækkert ud, Charlotte! Her hos os bager husbond alt vores brød, og der er ikke noget så lækkert om en skive varmt, nybagt rugbrød med smør :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - det er nemlig så godt med nybagt rugbrød. Jeg har prøvet flere forskellige - denne er langt den letteste og det er godt!