Tuesday, November 29, 2011

Firma-julegaver

For mange år siden var min morfar ansat i et firma i Holstebro. Han begyndte hos senior og endte hos junior i et firma, der udviklede sig til en stor virksomhed. På et tidspunkt skulle firmaet have fremstillet nogle firma-gaver - om det var til jul, ved jeg ikke. Men man bestemte sig for at få lokal keramiker til at lave askebægere med telefonnummer, firma- og bynavn.

 Stor var deres overraskelse da de flere hundrede askebægere blev leveret - alle med denne inskription.
Min morfar nåede at redde et eksemplar, som er gået i arv. Hos mig har det en blivende plads. Som nogen måske husker, holder jeg meget af Mark Twain, der vist er ophavsmand til ordene: "Den, der kun kan stave et ord på én måde, har ikke megen fantasi!" - Det samme kunne måske siges om, hvilken vej bogstaverne vender? (og ikke "vænner", Lene - for det er noget helt andet)

6 comments:

Marianne said...

Hi hi, den er sød. Mon de var klar over, at den var med "fejl" :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Marianne, de blev kasseret alle sammen, undtagen dette ex.

Madame said...

Hvor er det smukt, Charlotte - det må være kunstnerisk frihed, og jeg synes, det er sjovt fundet på at vende S'erne forkert, når man er keramiker :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - sjovt, det er det!

Lene said...

Og man kan vænne sig til meget, også Holstebro uden l ;-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - man kan jo i hvertfald godt læse og forstå:-)