Valg - fart

Jeg ved godt, det er et selvkomponeret ord - med det er meget betegnende for den valfart af borgere, jeg oplever uden for mit vindue. Kl. 9 åbnede det lokale valgsted, der er blevet til ikke mindst på grund af kvinden til venstre i billedet, Hanne Lundholm, der i mange år har siddet  i byrådet for Det Konservative Folkeparti. Da vi havde fået bygget Strandby Hallen og Borger- og Kulturhuset, fik Hanne igennem, at vi igen kan stemme i Strandby.

Vi bor nu lige på et hjørne, hvor de fleste af byens borgere skal forbi, for at komme til valgstedet. Det er hyggeligt med den trafik. I dag var vi med ved valgets åbning. Husbond var den, der kontrollerede at kasserne, der skal modtage stemmesedlerne, var tomme, og en af de valgtilforornede erklærede valget for åbent.

Jeg stemte, som jeg plejer. Jeg er ikke i tvivl. For en del år siden meldte jeg mig ind i Det Radikale Venstre - efter lange overvejelser, for: "går jeg nu også ind for hele partiprogrammet?" Nej, men det er det mindst ringe - og jeg har, som medlem selv indflydelse på at ændre. Og tro mig, hvis man vil bruge tid på partipolitik, så er der god plads. Som vores parlamentariske system er skruet sammen, bør vi være mange medlemmer i partierne. Det er, ikke at forglemme, her kandidaterne opstilles!

Et folketingsvalg er en fest - udfaldet er ikke altid lige festligt. Men at folket afgør, hvem der skal lede landet, er ingen selvfølge. At kvinderne er, er det slet ikke. Da min mormor blev konfirmeret, havde kvinderne ikke stemmeret. Og først nu er der udsigt til, at vi får en kvinde, som statsminster.