I dag er det d. 29. september - Skt. Michael og de andre ærkeengles dag. I gamle dage var Mikkels-dag den ene af de to årlige skiftedage, hvor ansatte havde lov at forlade deres plads og med en anmærkning i skudsmålsbogen, kunne de søge et nyt arbejde. - Men Mikkels-dag er også min mors fødselsdag. Og netop i år er det 80 år siden, hun blev født. Billedet er fra min dåb 12. august 1956.
Min mor blev født i Holstebro,og havde en 6 år ældre storebror. Hun blev døbt Ruth Solveig, men aldrig kaldt andet end Solveig, hvilket hun var godt tilfreds med. Hun havde en dejlig sangstemme, sang i kor men var også gymnast, løb på skøjter og var spejder. Hun blev udlært i en boghandel og flyttede til Kbh. på grund af en kæreste, som hun heldigvis ikke blev gift med. Det blev hun derimod med min far, som var 8 år ældre end hende og præst i Metodistkirken hjemme i Holstebro. Det var min mormor, der "opdagede" min far og gjorde dem bekendt med hinanden. Men de fandt nu hurtigt ud af, at de passede godt sammen og godt et år efter, at de havde mødt hinanden, blev de gift.
Mor blev præstekone - og det var hun god til! Hun startede spejderarbejde, var leder og organist i forskellige sammenhæng. Vi boede i Holstebro, Hjørring, Rønne og Esbjerg. Da min far blev syg, begyndte hun at arbejde bl.a. som lærer for soldater med læsevanskeligheder. Og så blev hun leder af Metodistkirkens Sociale Arbejde, Centralmissionen i København. Her organiserede hun de frivillige, der lavde mad til bespisninger flere gange om ugen i vinterhalvåret, delte tøj ud fra depotet, var bestyrelsesformand i kirkens børneinstitutioner og var fundraiser.
Men så blev hun syg - fik Parkinsson og senere Alzheimers. Det var tungt og svært, at det aktive og dejlige menneske langsomt blev stækket og måtte tilbringe sine sidste år på plejehjem. Men hun havde brugt sit liv til gavn og glæde for andre mennesker og til Guds ære! Min mor døde for 11 år siden.
Thursday, September 29, 2011
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
6 comments:
Dejligt at læse om din aktive mor, og trist at hun kun fik lov til at blive 69 år. Det var tidligt at hun fik Alzheimer. En varm tanke sendes til dig :-)
Det var smukt at læse om din mor, Charlotte.
Men frygtelig trist at hun endte med at blive syg af Parkinsson og senere Altzheimers.
Tillykke med din mors fødselsdag! Jeg nåede aldrig selv at møde hende, men kender hende gennem din fars historier. Derfor kan jeg også kun læse "Solveig" med hans varme udtale af hendes navn. :-)
Lene - Ja, det var alt for tidligt. Men heldigvis er det ikke noget, vi skal bestemme.
Madame - det er svært at forstå, at hun skulle blive så syg. Men det går jo ikke retfærdigt for sig!
Anne - han kaldte hende af og til Sunway:-)
Post a Comment