Sådan så billed-skærmene ud i kirken, da vi begyndte gudstjenesten |
I 5 uger har vi "Et rigere liv" som overskrift i menigheden. Vi beskæftiger os, med de løfter vi aflægger, når vi optages i menigheden. Vi tror på, at det gør livet rigere at forpligte sig på Gud og hinanden.
Det første løfte gælder bøn - at vi vil bede for kirken. 20 minutter af tema-gudstjenesten betod af en vandring mellem 4 stationer, hvor man kunne bede på forskellige vis. En af stationerne var en "grædemur", hvor man kunne skrive bønner om tilgivelse og stikke dem ind i muren. Dagen var også en markering af, at det var 11.09.11.
Andre steder kunne man på et hjerte skrive en forbøn og hænge den i et træ - søsætte en blomst for tak eller på en node skrive sin yndlings lovsang.
Denne uge arbejder vi med vores nærvær og tilstedeværelse i kirken. Hver dag har alle mulighed for at læse et stykke til inspiration, og på søndag afslutter vi med en gudstjeneste om nærvær - og høst!
2 comments:
Du er god til at finde på spændende arrangementer i din kirke, Charlotte - det var rigtig dejligt at læse!
En spændende og anderledes måde at gøre tingene på - det er nemlig vigtigt, at huske nærvær og taknemmelighed.
Post a Comment