D. 23. marts købte jeg en smuk sort cykel ved navn Dagmar. Det var ikke den billigste model, og den skulle erstatte den sidst stjålne cykel, der blev fundet ødelagt i en by nær ved. Som farmor havde jeg forestillet mig en god stærk cykel, hvorpå der kan være en barnebarns-stol! Men altså, d. 23. juni blev sorte Dagmar fjernet foran kirken mellem klokken 10 og 11.30!
I dag havde de et tilbud i Brugsen - en PINK Dagmar! Ikke lige min favorit-farve til cykler - men nok til blomster!
10 comments:
Den er da flot!
Jamen, tak! Jeg skal altså lige vænne mig til den.
Den står vel egentlig også godt til din blå præstekjole - men den cykler du måske nok ikke i. Når det overhovedet falder mig ind, skyldes det, at jeg som barn så nogle film om en skør, katolsk præst, der hed Don Camillo.
Rasmine - ham husker jeg godt! Jeg vil nok være bange for at få folderne i hjulet:-)
Jeg synes, den er superflot, Charlotte - meget flottere end min hvide, som den ligner til forveksling :-)
Madame - her i dagslys er den faktisk ret flot!
lyserød cykel og blå præstekjole, jeg kan se det for mig! Har Dagmar d. 2 lås?
Louise - og sammen med dig på Christiania-cykel! Vi kunne være et kønt par nr. 7!
Der er dog utroligt, at man ikke kan have sine ting i fred. Nu er cyklen lyserød, måske kan den så være i fred?
Jeg har hæklet blomster og sat på min sorte cykel i København - hvem gider cykle med det ;-)
Fru Olsen - man kan aldrig vide sig sikker! Men lad os håbe. Og låse, selvom det ikke er nogen garanti, desværre!
Post a Comment