I lørdags var jeg til Café Mandfred i Østervrå frikirke. Cafeen har givet inspirationen til vores egen Café Qvindfolk. Lørdagens gæst Ida, fortalte om sit arbejde som leder af natvarmestuen under Kirkens Korshær i Aalborg. Det var spændende at høre om arbejdet blandt de mennesker, som har sværest ved at få hjælp i samfundet. Hver nat kl. 23 åbner natvarmestuen i Korsgade. Alle bliver lukket ind, uanset de er påvirkede, dog må man aflevere sine flasker for først at få dem udleveret, når man går igen. Der serveres skrabede håndmadder og tilbydes et sted at sove. I Korshæren blander man sig ikke i, hvordan folk lever deres liv. Først hvis mennesker selv ønsker en ændring, tilbydes de hjælp. Det var svært for nogen af Café Mandfreds gæster at forstå. Men det er faktisk nødvendigt, at der er et frirum, hvor tunge misbrugere bare kan være. Deres hverdag er i forvejen barsk, med kamp for overlevelse og plads i gadens hiraki. - Jeg kunne ikke lade være med at tænke tilbage på mine unge år i København, hvor min mor var leder og min far præst ved Centralmissionen. Arbejdet har ændret sig siden dengang, men er stadig et væsentligt tilbud til de samme mennesker, som Kirkens Korshær henvender sig til. Da jeg var ung blev der holdt møder med bespisning fredag og lørdag aften, og tirsdag og torsdag middag. Arbejdet blev udført af frivillige, som skulle organiseres, der var tøjdepot, med udlevering af trøjer, frakker, bukser ol. Penge skulle samles ind hos bidragyderne. Julen var en ekstra travl tid, der skulle samles penge ind, deles julehjælp ud, fejres juleaften og julefest for mange mennesker. Jeg holdt meget af arbejdet, og sammen med min familie, far, mor og lillesøster var det spændende år. Nu er det min svoger, Finn Uth, der er leder og præst ved MSA, Metodistkirkens Sociale Arbejde, Centralmissionen.
I dag har jeg bl.a. brugt tid på at tage billeder på havnen til brug ved kirkens landsmøde, som Strandby menighed er vært for senere på ugen. Vi venter ca. 90 gæster og delegater til den demokratiske samling, der rammes ind af gudstjenester og møder. Nu ad sted til korøvelse og musikmøde, så vi er sikre på, at alle detaljer er på plads.
6 comments:
Det er pragtfuldt, at der findes sådan et sted uden løftede pegefingre. Kan folk også komme der hver dag, hvis de vil? Jeg tænker på, at det kan komme til at knibe med kapaciteten.
Væsentlig pointe med at have frirum uden løftede pegefingre, også for mennesker i svære problemer. Det havde jeg ikke selv sat ord på. Godt, der findes mennesker med hjerterum og husrum!
Alt godt med de sidste forberedelser. I er gode værter, og det skal nok blive et godt møde!
Det var meget spændende at læse, Charlotte. Natvarmestuer og andre steder, der tilbyder et frirum for udsatte mennesker, gør et enestående arbejde - jeg har flere gange været med til at lave radioudsendelser om arbejdet og forholdene der.
Rasmine - nogen af gæsterne er gengangere. De har I Aalborg kontakt med ca 70 mennesker, men nogen nætter kun 20 besøgende.
Anne - ja, sådan et sted er der også brug for. - Og tak - det skal nok blive godt!
Madame - jeg kan sagtens forestille mig, at der kan komme god radio ud af natvarmestuerne.
Post a Comment