På vinterferie i Sverige fik jeg to dage i træk anbefalet romanen "Igelkottens elegance" - begge gange af kvinder, hvis bedømmelse jeg sætter højt. På dansk hedder den "Pindsvinets elegance". Forfatteren er fransk men bosat i Japan. Jeg købte den i pocket-udgave i Stockholm. Der er 3 ting, nej 4, jeg holder meget af ved Sverige:1) "Mennesket" er et hunkøns-ord, 2)dynebetrækkene har åbninger øverst i siderne, så det er nemt at trække dynen på plads, når man skifter, 3) allemansretten og 4) at der ikke er moms på bøger!
- Jeg køber altid bøger, når jeg er i Sverige, ikke kun fordi de er billige men også for at holde mit sprog ved lige. "Igelkotten" er dog på grænsen af min sproglige formåen. Sproget er så rigt og flot, selvom selve handlingen er enkel. Det er en herlig historie om en intelligent kvinde (på min egen alder), der født i fattigdom både materielt, åndeligt og intellektuelt, lever i sit skjul som portnerkone i en ejendom i Paris. Her læser hun filosofi, litteratur og videnskab, hun ser film og lytter til musik og lever et rigt indre liv, kun delt med en god veninde. - I ejendommen bor også en ung livstræt skolepige - ligeledes meget intelligent, der egentlig har besluttet at tage livet af sig og brænde forældrenes lejlighed af. - Husets beboere incl. hunde og katte bliver iagttaget og bedømt af begge kvinder, der dog ikke kender hinanden andet end overfladisk. Men så flytter hr. Kakuro Ozu fra Japan ind! - Bogen er filmatiseret og kommer som dvd til april. På dansk hedder den: Pindsvinets elegance
Grankavalkad
6 hours ago
7 comments:
Tænk at du kan læse svensk, jeg er imponeret.
Bogen lyder som en, jeg kunne læse, men først om 4 uger ;-)
Og dine faste ritualer kan jeg forholde mig til, det giver mening.
Det lyder som en bog jeg kunne synes om. Tak for anbefalingen (jeg tror dog jeg tager den på dansk!)
Lene - jeg har jo studeret i Sverige og boet der i 3 år, så det er bare med at holde ved.
intetnyt - Den er virkelig dejlig - lige i midten bliver den måske lidt lang i spyttet - men det skal man ikke lade sig narre af.
Tak for anbefalingen af bogen, Charlotte - det lyder meget spændende! Jeg læser desværre ikke svensk ret godt, selv om jeg er delvist svensk selv.
Madame - bogen kom på dansk for et par år siden og hedder "Pindsvinets elegance". Jeg har foræret min datter den på dansk. Forfatteren er fransk men bosat i Japan. Forhåbentlig har hun det godt.
Tak for oplysningen om, at filmen er på vej på dvd. Vi læste bogen i læseklubben, enkelte så den på film. Jeg har nok brug for at læse den igen for at få det fulde udbytte ud af den - jeg blev lidt irriteret over al den viden, der skulle pøses på os, lidt pralende syntes jeg dengang. Din oplysning om, at forfatteren bor i Japan, forklarer en hel del, synes jeg, især omkring den japanske herre, hovedpersonen begynder at se.
Dejligt at læse en andens indtryk af bogen.
Post a Comment