Saturday, November 13, 2010

Så bliver rugbrødet ikke bedre!

Jeg har tidligere skrevet om det daglige brød - rugbrødet. I perioder bager jeg rugbrød og har mest brugt en opskrift fra Uffe Gaarde. Jeg fik den for mange år siden, og indtil sidste retræte i Skovhuset, har det været den bedste. Her fortalte Uffe så, at han havde forbedret den gamle opskrift og lagt den på nettet.  Nu har jeg gennemprøvet den nye
rugbrødsopskrift tre gange, og den er virkelig god. Jeg har store rugbrødsforme, så jeg får to store brød i stedet for tre mindre. Opskriften på surdej er den enkleste, jeg har prøvet, også den virkede. Der skal mange ting i dejen, men ellers er det meget let, fx skal rugbrødsdej jo ikke æltes, bare røres. Og så skal man have tålmodighed med hævningen, sådan er det !

4 comments:

Madame said...

Det er meget spændende at læse, Charlotte - vi fik surdej og en rugbrødsopskrift forærende i går og skal også til at bage vores egne rugbrød.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - god fornøjelse! Skulle det vise sig, at du ikke er helt tilfreds med opskriften, I har fået, så prøv Uffes - altså, min rugbrøds-opskrift:-)

Louise Aaen said...

uhm ja, vi var så heldige at smage. tak for det

Lina Gaarde said...

Svigerfars rugbrød ER godt! Jeg ville ønske mine unger gad spise det, for jeg gider godt bage det... men det kommer altså hjem igen.
Så vi nyder det bare når vi er "hjemme".
Kram