Sankt Hans aften og bålet brænder også her i Strandby. Faktisk har vi to bål, et på hver side af byen. Vores er på sønder side. Vi var mange mennesker, idet flere familier har tradition for at se bål, synge Midsommervise og lytte til bål-tale her. Så går en del hjem og fortsætter aftenen, mens mange bliver og bager pandekager og snobrød, drikker medbragt kaffe, siger til lykke med studenter og svendeprøver, beundrer babyer og hundehvalpe - en var netop hjembragt fra Frankrig! - og så bliver der fanget græshopper, løbet om kap og leget.
Louise holdt båltalen og fortalte en drabelig historie om en spejdertur, der gik verden rundt og hvor al fantasi var i brug undervejs - herlig historie!
En af aftenens konkurrencer var skiløb, hvor to hold med 4 på hvert par ski løb om kap. Her går drengene på næsen!
Wednesday, June 23, 2010
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
1 comment:
Dét vil vi! Her blev til putning af Samuel, mens Duncan var med til at starte en ny tradition op i Vejle: Sankt Hans aften udenfor kirken. Næste år vil jeg være med :-)
Post a Comment