Monday, June 14, 2010

Kirkekaffe i landkredsen

I går drak vi kirkekaffe i "landkredsen". Vi har i menigheden flere familier, som bor i landlige omgivelser. For nogle år siden inviterede menigheden sig selv på kirkekaffe for første gang, og siden er det blevet en fin tradition, at vi 3- 4 gange hver sommer kommer på besøg forskellige steder. Det er en rigtig hyggelig eftermiddag. Hos Gitte og Carsten var der det fineste kagebord.Folk i alle aldre sad rundt omkring med saft og kaffe, snakkede og hyggede. Børnene hoppede på trambolinen og nogen af de voksne gik tur ud i heden. Vejret var med os - godt det samme, for vi havde nok fyldt stuehuset til bristepunktet, hvis vi skulle have været inde. Tak for gæstfrihed og for kaffe!

9 comments:

Rasmine said...

Uden at jeg har sat mig ind i metodismen - endnu (undskyld!), er der én ting, som jeg synes lader til at være en påfaldende og meget positiv forskel fra det, jeg kender fra Folkekirken: fællesskabet. Eller virker det bare sådan, fordi du som præst naturligvis er involveret i alt, hvad der foregår? Kender man hinanden i menigheden, eller gælder det kun for en "hård kerne" ligesom i et "almindeligt" sogn?

Madame said...

Hvor ser det indbydende og dejligt ud - smukke billeder! Det lyder som en rigtig god idé at gå på besøg hos hinanden og have familien med til hygge og kage.

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - ja, det er nok rigtigt at vi kender hinanden både lokalt og på landsplan. Jeg spurgte min datter på 20, og hun svarede: "Vi er alle sammen lidt specielle, men når vi mødes, så har vi det bare godt". Selvfølgelig er der metodister, der er mere involvere end andre. Men generelt lægger vi vægt på fællesskab - uden at vi derfor skal være ens. Jeg tror, det gælder frikirker i det hele taget, vi har jo valgt aktivt at tilhøre vores, i dansk sammenhænge, ret små kirker.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - ja, det er en dejlig måde at være sammen på!

Anne Thompson said...

Det er altså en dejlig idé!

Lene said...

frisk luft, hyggeligt samvær og så kager, så kan det ikke blive meget bedre :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - det er vigtige ingredienser alle 3:-)

Louise said...

Og så er det vist der min mor er opvokset.... lidt særligt

Tro Håb og Kærlighed said...

Louise - det er det nemlig!