1. søndag i november fejrer kirkerne Allehelgen. Det er dagen, hvor vi mindes vore døde. I vores kirke læser vi navnene på dem, der er døde i årets løb - men vi tænker selvfølgelig hver i sær på vore egne døde gennem årene. Aftenen før er det så Halloween. Det er naturligvis en skik, der er kommet til os fra USA - og for min del er den velkommen. Det er en blanding af sjov og alvor og en mulighed for at tale om uhygge, ondskab, åndeverdenen og døden. I Påsken taler vi også om døden, man da bliver det mere om Jesu død, til Allehelgen er det vores egen - ikke uvæsentligt.
Gennem en del år har vi fejret Halloween med kirkens børn og unge. I dag var vi en lille flok, der forberedte, bagte og udsmykkede. Vi var naturligvis også selv klædt ud og malet.
Det spiselige var grønt og blåt og hed underlige ting, men smagte dejligt. Vi sluttede i kirken med at få hvidløg til brug mod ondskab - men lærte også at slå korstegn fordi der er mere kraft i Jesus end i noget som helst andet. Han er den eneste, der har overvundet døden - han er vores helt!
Ved formiddagens gudstjeneste var der ingen uhygge (eller hvidløg) men et anker - håbets symbol - og en prædiken om at have sit anker fæstet i Gud og i håbet om det evige liv i Guds kærlighed.
1. søndag i november fejrer kirkerne Allehelgen. Det er dagen, hvor vi mindes vore døde. I vores kirke læser vi navnene på dem, der er døde i årets løb - men vi tænker selvfølgelig hver i sær på vore egne døde gennem årene. Aftenen før er det så Halloween. Det er naturligvis en skik, der er kommet til os fra USA - og for min del er den velkommen. Det er en blanding af sjov og alvor og en mulighed for at tale om uhygge, ondskab, åndeverdenen og døden. I Påsken taler vi også om døden, man da bliver det mere om Jesu død, til Allehelgen er det vores egen - ikke uvæsentligt.
Gennem en del år har vi fejret Halloween med kirkens børn og unge. I dag var vi en lille flok, der forberedte, bagte og udsmykkede. Vi var naturligvis også selv klædt ud og malet.
Det spiselige var grønt og blåt og hed underlige ting, men smagte dejligt. Vi sluttede i kirken med at få hvidløg til brug mod ondskab - men lærte også at slå korstegn fordi der er mere kraft i Jesus end i noget som helst andet. Han er den eneste, der har overvundet døden - han er vores helt!
Ved formiddagens gudstjeneste var der ingen uhygge (eller hvidløg) men et anker - håbets symbol - og en prædiken om at have sit anker fæstet i Gud og i håbet om det evige liv i Guds kærlighed. 
3 comments:
Sikke dejlige billeder fra jeres allehelgensdag i kirken, Charlotte! Du fortæller, at du også selv var klædt ud og malet - det lyder som om, I har haft en sjovt dag, men alligevel med en klangbund af alvor.
Tak - ja det var både sjov og alvor. Sådan kan vi bedst!
Hei Charlotte. Nå skjer det så mye på bloggen din at jeg knapt klarer å følge med. Jeg liker den oppfinnsomheten dere er i besittelse av. Det finnes uendelige mange muligheter å vise omsorg for "dem der ute", og det beviser deres stadig vekk. Men det krever vilje til arbeid,og den her dere helt åpenbart.
Post a Comment