Min mor havde Parkinson og Alzheimers og boede på plejehjem de sidste år af sit liv, så jeg mistede hende for mange år siden. Men hun var en sej og smuk mor. Ja, vores mødre kan vi ikke undvære - og 74 år er jo ikke mange.
Hvor er det smuk at se dine forældres gravsted, Charlotte - jeg tager lige en dyb indånding, for jeg savner selv min mor så utroligt meget. Hun blev 74 og døde af kræft for små 11 år siden.
Tak, Madame - jeg er glad for at have deres gravsted tæt ved. En god traveturs afstand. Du gar ret Sanne - minderne går ingen steder. Nogen af dem bliver stærkere. Tak David :-)
Lever lykkeligt sammen med Jørgen, som jeg har været gift med i 30 år. Mor til 3: Johannes 29 og hermed svigermor til Katerina og farmor til William!
Mor til Thomas 26 og Maria på 21. Min søster Birgitte bor med sin familie i Memphis, TN. Begge vores forældre er døde - vores mor i 2000 og far i 06.
Jeg er præst i Metodistkirken i Strandby nord for Frederikshavn
Hvis du vil skrive en kommentar på bloggen, og du ikke har en google-konto (og heller ikke har lyst til at oprette en) så skal du klikke i ringen "anonym" for at kunne sende kommentaren. Den bliver først vist, når jeg har godkendt den. Så du kan ikke se den lige med det samme - tålmodighed opnår alt!
6 kommentarer:
Det gør de.Din mor nåede end ikke at blive 70, kan jeg regne ud.
Min mor døde for 1½ år siden, 74 år gammel, af en kræftsygdom.
Min mor havde Parkinson og Alzheimers og boede på plejehjem de sidste år af sit liv, så jeg mistede hende for mange år siden. Men hun var en sej og smuk mor. Ja, vores mødre kan vi ikke undvære - og 74 år er jo ikke mange.
Hvor er det smuk at se dine forældres gravsted, Charlotte - jeg tager lige en dyb indånding, for jeg savner selv min mor så utroligt meget. Hun blev 74 og døde af kræft for små 11 år siden.
ja tiden går hurtig, men minderne går aldrig nogen steder
Et hjerte av sten? Ja som et evig materiale som vitner om to hvis hjerter var av gull!
Tak, Madame - jeg er glad for at have deres gravsted tæt ved. En god traveturs afstand.
Du gar ret Sanne - minderne går ingen steder. Nogen af dem bliver stærkere.
Tak David :-)
Post a Comment