I går hentede vi juletræet. Det var en kold tur, så måske gik det lidt hurtigere, end det plejer. Vi er 15 - 20 mennesker fra familien, som tilsammen skal have 8 tæer med hjem. Og kravene er: grønt, tæt, højt, bredt, smalt, ædelgran, nobilis, lige så flot som sidste år og det smukkeste nogensinde. Det er altså ikke noget man "jawer te" (gør hurtigt). Undtagen svigerfar. Han synes altid, at det første træ han ser er lige det, de står og mangler. Heldigvis er Emma god til at pynte.
Her er så vores - set fra træets grønne top, hvor man ikke kommer så tit. Det billede krævede, at jeg gik ud i kulden, hvilket jeg havde forsøgt at undgå.
Først havde jeg nemlig taget et billede fra oven Men det gik ikke så godt. Jeg kom i nærkamp med både planter og fyrfadsstager i vindueskarmen. Så selvom juletræ ikke var dyrt, så har det haft sine omkostninger.
Englene er fløjet på plads i husets vinduer - i eftermiddag synger vi julen ind i kirken. "And behold..."
På vandretur i Rondane Nationalpark
8 hours ago
2 comments:
Tænk at I kan nøjes med det, jeg ville nu sætte pris på at få alle ti tæer med hjem - hvem svinger øksen i din familie?
Vi saver - og det gør Jørgen! I det hele taget står han for alt det praktiske med at hugge hæl og klippe tå, så foden passer. Jeg tager mig af det hyggelige, nemlig at pynte. Og her er jeg en hård mor (har jeg opdaget). Børn må gerne hjælpe, hvis de gør, som jeg vil ha' det. Selv mener jeg kun det gælder juletræs-pyntning.
Post a Comment