I går, 3. søndag i advent sang vi julen ind. Det er altid en målsætning, at holde denne gudstjeneste inden for 1 1/2 time. Det er svært, men det lykkedes. Korene skal vise, hvad de kan, og Lucia-bruden og hendes terner skal have tid og plads. Menigheden skal synge et udvalg af vers fra julens salmer, og der skal læses, bedes og forkyndes.
Det er en dejlig dag, og for mange et vigtigt led i forberedelserne til julen. I dagens anledning var pigekoret forklædt som engle. Eller, nej, de kunne ikke nå at klæde om efter Lucia-optoget. En af deres sange var "Lad det klinge højt i sky" i en meget fin udgave.
De store piger sang også sammen med Børnekoret, det var et hit. Vi havde også et danse-nummer af Lucia-piger til barske rytmer, Wesley Chapel singers sang, og gospelkoret Chosen sluttede den sanglige del. Frederik Skov spillede trompet sammen med Anne-Kirstine på orgel; cacao for øregangene! Tak for en dejlig dag. Julen nærmer sig, præcis som den skal. I dag kom kirke-juletræet ind, så alt kan være klart til den første af tre julegudstjenester, den for byens dagplejebørn og for Myretuen, kirkens legestue.
På vandretur i Rondane Nationalpark
5 hours ago
No comments:
Post a Comment