Der sker en masse i mit liv i disse dage. Ofte hører jeg bemærkninger som: Det gør ikke så meget, om vi når det hele, det bliver jul alligevel! Og det er selvfølgelig sandt, når det handler om hjemmelavet rødkål og brunkager. Det holder ikke helt mht arbejdet. Der er mange ting i en præsts hverdag i december, som bare skal gøres, og som ikke kan gøres på andre tidspunkter. En del traditioner hørte også til i min bardom som præstebarn. Fx. Advents-fest med amerikansk lotteri og "Der er noget i luften". Dengang duftede menighedssalene i de små kirker af gran og hengemt kaffefilter fra den store lyseblå kaffekande. Ruderne duggede, mor læste julehistorier, far holdt andagt, og min søster og jeg sang de julesange, vi havde lært i skolekoret - hun sopran og jeg alt. At vinde i lotteriet var stort. Vandt vi ikke, var der altid en eller anden, som forbarmede sig over os, så vi fik noget med hjem - en strikket engel eller en æske kattetunger.
Noget nyt er kommet til: Pakkespil! I ActA har vi nu for andet år i træk spillet pakkespil - og det er sjovt! Vi spiller med to terninger og må tage pakker ved en 6'er, og når alt er fordelt, og uret sat igang, skal man også give til højre ved en 1'er. Jeg forsøgte sidste år at fortælle nogle svenskere på Överås om pakkespil. De mente nok, det lød sjovt, men, som en af dem sagde: "Det kan man jo ikke have børne med til"! De havde ikke høje tanker om danskeres måde at opdrage børn, da det gik op for dem, at det foregår i stor udstrækning i vores lille land hver december. Og nu også i kirken! Sidste år havde Malika og Peter ikke fået Albert endnu. I år var han godt tilfreds med at spise sløjferne på pakkerne. Men hvordan mon han vil se tilbage på sin barndoms december i kirken?
No comments:
Post a Comment