Thursday, December 25, 2008

Velkommen igen Guds engle små

Juleaften er vel overstået. Vi havde, traditionen tro, mange i kirke til de to eftermiddagsgudstjenester - den første mange, den sidste helt fyldt også i salen. Julenat var der igen mange i kirke til en god halvtime med læsninger, salmer, sang og musik. Ind imellem fejrede vi julen i hjemmet med dejlig kalkun og ris à lámande. Det nye var, at det var husets sønner og Malika og Peter, som havde lavet maden. Det var de rigtigt gode til. Vi spiste i Johannes' hus og bagefter var vi hos os til juletræ og gaver.
Albert oplevede sin første jul - juleaften sidste år var han 4 dage gammel, så han har levet sin første jul, men det var vist først i år han oplevede.
Vores juletræ var oprindeligt meget stort. Også for stort til vores lille stue. Da det kom ned i højde, var det måske ikke helt så harmonisk at se på. Men Maria har altid ment, at alle træer kan bruges til juletræ, de der er mindre kønne skal også have en chance. De kan jo ikke gøre for, at de ser sådan ud. På den måde passer vores træ fint til mig.
Og så glædelig jul til alle bloglæsere - både dem, jeg har set i kirken, dem vi har fået julebreve og kort fra og alle jer andre!
Det bedste af alt er, at Gud er med os!
Posted by Picasa

2 comments:

Stine Barselsfeber said...

Glædelig jul :)
Jeg kan afsløre at juletrået i mit barndomshjem var væstentligt mere uharmonsik i år, end jeres er, at dømme efter billedet.

Tro Håb og Kærlighed said...

Jamen det var også ret mørkt her i Nordjylland. Hvad er jeres undskyldning?