Sunday, November 15, 2015

Lyset skinner i mørket og mørket fik ikke bugt med det

 Sådan skriver Johannes i sit evangelium - det glade budskab om Jesus. Og i dette lys ligger mit håb og min tro. Også i disse dage, hvor vi igen står stille og magtesløse ved Den Franske Ambassade på Kongens Nytorv og ser på blomsterhavet med levende lys, flag og beskedder.

 Natten til lørdage hørte jeg, der tikkede beskedder ind på telefonen, som var sat til at vække tidligt lørdag. Det var Nyhederne om de frygtelige begivenheder i Paris! Jeg læste dem om morgenen mens husbond og jeg gjorde klar til at køre mod Skillinge Missionshus. Vi skulle deltage i en dag om gudstjeneste og lovsang med musikeren Bengt Johansson. Det blev en dejlig dag, selv med den mørke baggrund med begivenhederne i Paris, som vi alle delte. Vi sang "Kyrie eleison" - den gamle græske bøn "Herre forbarm dig," - vi tændte lys og delte tekster fra de gamle Davids Salmer i Bibelen. Netop denne bog har givet ord til klage, trøst og fortvivlelse for mennesker gennem flere tusind år. - Bertil Johansson fortalte fra sit eget liv, hvor depression, sygdom og dødsfald også har kastet skygger. På netop denne mørke baggrund kunne han dele hvordan Gudstroen havde båret.
Vi købte to cd'er med hjem - dejlig musik.
 Søndagen har vel i alle kirker været præget af volden i Paris. Husbond prædikede i København og jeg i Ljungkyrkan i Höllviken. Vi talte begge om håbet. Ingen har lovet os, at det at være kristne og følge Jesus er ensbetydende med tryghed og materiel velstand. Faktisk er det sådan, at de fleste kristne "helte" - helgener - forbilleder, er mennesker der har levet i fattigdom, undertrykkelse og måske i fangenskab - Martin Luther King, Mother Theresa af Calcutta, Desmon Tutu, Dietrich Bonnhöfer for bare at nævne nogle fra nyere tid. Desmon Tutu, der var ærkebiskop i Sydafrika under apartheid-tiden, sagde engang om håbet: "Det er klart jeg håber. Som kristen er jeg lænket til Håbet!"

2 comments:

adina said...

Jag tycker det känns så skönt att veta i dessa tider att ljuset kommer alltid att segra över mörkret.
Hur mörkt det än blir kommer ljuset ändå att segra...

Det är så fruktansvärda saker som händer i vår värld men vi måste ändå gå vidare i ljusets tecken...

Tro Håb og Kærlighed said...

Adina - Det gør vi - går videre i lysets tegn!