PÅ retræten på Örestrand kom foråret os i møde med vilde blomster i skoven. Guldstjerner, violer og anemoner. Øresund viste sig både som en smuk, stille flade og med hvide toppe og vasse tænder. Stilheden i retræten var ikke optimal. Vi måtte bl.a. dele tiden i kirken med en konfirmandlejr. Det gik naturligvis alligevel - vi er jo ikke menneskesky, selvom vi forsøger at være i stilhed.
Dagene er fyldt med forskellige og spænende opgaver og samtaler. En af dem foregik i Hässleholm, hvor torvet var ved at blive fyldt med boder og vogne med specialiteter fra hele Europa. Blomsterne her var fra Holland.
På mit bord står tulipaner og liljer. Jeg er taknemmelig for blomsterne i mit liv, men også for at de vokser vildt eller dyrkes af andre.
2 comments:
Du har ret - man skal være taknemlig for blomsterne på sin vej. Et eller andet sted er man det også nok, for hvem kan egentlig stå for blomster, men det er sikkert sundt at være taknemlig på et mere bevidst niveau.
Rasmine - jeg tror det. Jeg har det lidt på samme måde med fuglene. Tænk, at de findes?
Post a Comment