De regionale kyrkoledare hilser velkommen til hver enkelt deltager på konferencen torsdag morgen |
I Stockholm har vi mange menigheder og kirker, som tilhører Equmeniakyrkan. Den største er Immanuel, men der var ikke plads til hele vores konference, så vi havde lånt den historiske pinsekirke Filadelfia, der har været Europas største frikirke på et tidspunkt. Her holdt vi de fælles gudstjenester og alle forhandlinger.
Husbond var (igen) officiel gæst og bragte en hilsen på vegne af Metodistkirken. Dejligt, at vi kunne være sammen!
Aftnerne havde program efter fælles gudstjenesterne. Det var lokale menigheder, som havde arrangeret. Jeg var inviteret til S:t Peter, hvor vi var tre i en panelsamtale: Magnus Sternegård, Joel Halldorf og mig. Vi talte om, hvordan kirken kan blomstre i vintertid. Der var mange tilhørere i cafeen på trods af det sene tidspunkt. Jeg var meget glad for at være med ved den fine anledning.
Gå endelig ind på hjemmesiden http://equmeniakyrkan.se og læs og se flere billeder og filmklip. Lørdag "forhandlinger" begynder med min (korte) morgen-andagt om bøgetræer.
I dag, søndag var jeg til gudstjeneste igen i S:t Peter. Her medvirkede Tomas Boström med sang, og det hele var så godt at være med til. - Nu sidder jeg i toget på vej til Jönköping, hvor jeg i morgen skal til mit første bestyrelsesmøde på Södra Vätterbygdens Folkhögskola.
No comments:
Post a Comment