Husbond og jeg har tilbragt eftermiddagen på cykel. Vi har pløjet Vest-Amager igennem. Kalvebod Fælled er et skønt område med masser af stier, en del af dem asfalterede. Et langt stræk kører man helt ude ved vandet - meget smukt! Vi har hørt lærker, gæs og viber - set svaner, dådyr og islandske heste - og masser af cykelryttere og børnefamilier. Og så selvfølgelig fly på vej til og fra lufthavnen i Kastrup.
Tænk, at så skønt og stille sted findes 20 minutters cykeltur hjemmefra.
Jeg holder meget af den store by, men det er vigtigt at være i naturen og under åben himmel ind i mellem. Jeg nyder mine daglige ture over Öresundsbron og gennem Skåne og Blekinge, men det er noget særligt at cykle tæt på vandet og gennem skov.
Koltrasten och Anna Kinberg Batra
13 hours ago
4 comments:
Der er nemlig så dejligt - jeg var der for første gang sidste år.
Og I forstår at udnytte det fantastiske ved København, at der i nærheden findes skov og strand. Jeg blev en gang vist rundt på Amager af en blogveninde, det var så skønt et område. God søndag til jer :-)
Madame - du har ikke så langt til vandkanten:-)
Lene - ja, her er faktisk skønt!
Post a Comment