Tuesday, November 19, 2013

Væve i kirken?

 Javist kan man væve i kirken! Det har vi gjort i mange år i Strandby Metodistkirke. Dvs - vi har været sammen om at læse Martin Lönnebos bog Væven, som vi har ladet fylde og påvirke vore liv. - Gruppen væver fortsat hver tirsdag - og det er godt at tænke på, når jeg nu ikke længere kan være med.
Mandag aften var jeg og mine to kollegaer i RegionSyd på besøg i Equmeniakyrkan i Tyringe. Her bor en lille menighed med masser af aktiviteter. Hele huset summede af, at her er der plads til mennesker - fra en stor baby-sanggruppe og til kælderen, som tidligere havde dannet ramme om ungdomsgruppen. Nu er der ikke så mange unge længere. Hvad gør man så? Sætter sig ned og begræder fakta? Nej i Tyringe så de, at her i lokalet var plads til vævestole. Kvinder fra byen har nu anbragt deres store væve, og fået nøgler til kirken, så de kan væve sammen. Både de to gange om ugen, der er programsat, og hvis de lige skulle få lyst til at slå lidt mere ind. - Hvad enten vi væver på den ene eller den anden måde, kan ord fra Salme 139 i Bibelen være til inspiration:
Det var dig, der dannede mine nyrer,
du flettede mig sammen i min mors liv.Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt,underfulde er dine gerninger,jeg ved det fuldt ud!Mine knogler var ikke skjult for dig,da jeg blev formet i det skjulte,blev vævet i jordens dyb.Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje;alle dagene stod skrevet i din bog,de var formet,før en eneste af dem var kommet.Hvor er dine tanker dyrebare for mig,hvor stor er dog summen af dem, Gud!Tæller jeg dem, er de flere end sandet,bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig.

4 comments:

Louise Aaen said...

Åh ja, vore liv er på forunderligere måder vævet sammen med hinandens og sammen med livet i Gud

Tro Håb og Kærlighed said...

Louise - sådan er det!

Bente said...

Ja vi væver stadig, og det er opladning med vævens Herre og hinanden

Tro Håb og Kærlighed said...

Bente - det er godt at vide, at I væver!