Tuesday, June 25, 2013

Guld, der glimter

 Her til aften afsluttede den lille tirsdags-læsegruppe kaldet "Væven", selvom vi i år har læst en anden bog, end netop "Væven" af Martin Lönnebo. Hver tirsdag kl. 17 - ca. 17.30 har vi mødtes året rundt i 6 - 7 år. Jeg kommer til at savne det særlige stilhedsfællesskab - men håber at finde et, hvor jeg kommer hen. Vi sluttede med at spise og hygge ude hos Gitte i Jerup - jeg løb hjem, men måtte lige tilbage til havnen med kamera, da jeg havde fået øje på dette arbejde i bladguld udenfor malerværkstedet på havnen.
 Vi har en dygtig maler i byen. Teologisk er jeg meget uenig med ham, men han er dygtig til sit fag!
Hans lægger bladguld på løver og kirketårne og på kunst i byrum rundt omkring. Hvad han har gang i lige nu, ved jeg ikke - men flot ser det ud.
 Det var næsten lige så smukt som himmelen over Ålbæk-bugt.

4 comments:

Madame said...

Sikke nogle dejlige billeder! Jeg kan godt forstå, du vil savne jeres stilhedsfællesskab - måske kan du få et lignende i Sverige?

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - jeg finder sådan et - ellers så skaber vi et:-)

Sonja L said...

Jeg er sikker på at jeres maler er i gang med at lægge nyt guld på en af Skives 11 stjerner, den der hedder tegnet. Jeg savner den i den tomme rundkørsel hver dag når jeg kører til og fra arbejde.
Læs evt. mere her http://www.skives11stjerner.dk/de+11+stjerner/galleri.
Hilsen fra Sonja nær Skive

Tro Håb og Kærlighed said...

Sonja - tak for kommentaren! Ja, det tror jeg, du har helt ret i!