Friday, June 14, 2013

Bro bro....bizze

Öresund

Storebælt
 Nu, da det igen fungerer med billeder på bloggen, vil jeg dele hjemturen fra Malmö med jer. Det var en lang tur, og det regnede heftigt ca til Odense. Alligevel gik det hurtigt, der var ikke megen trafik, og jeg havde en blaffer med et langt stykke, så gik der opmærksomhed med det.
Lillebælt
Da jeg gik i folkeskolen og var på lejrskole ved Lillebælt, var man ved at bygge den nye bro - et fatastisk bygningsværk. Da den blev åbnet, kørte min far aftentur derover fra Esbjerg, bare så vi kunne se den. Storebælt er et fantastisk bygningsværk, som kan imponere selv en amerikaner, har jeg oplevet! Jeg bliver lidt stille hver gang, jeg kører over dæmning og bro. Öresund har jeg ikke passeret ret mange gange - endnu, men også den er smuk og imponerende. Den er underlig at se fra luften, fordi den jo tilsyneladende begynder midt ude i vandet. - Lillebæltsbroen er min favorit. Jeg synes Danmark er så smukt, når man kører fra Jyllandssiden op over broen og kan se bæltet, der snor sig, marker, byer og landskaber og industri på begge sider, sejlbåde og skibe - det er så komprimeret.
Jeg er sikker på, at jeg bliver mere og mere glad for dem alle tre i årene, der kommer. Og jeg har købt en bizz til brug på de to store!

8 comments:

Madame said...

Jeg er også betaget af vores smukke Lillebæltsbro og kan huske hvor overvældende, det var at se den færdig. Nu er det mest broen til Skåne, jeg kører over - for at besøge lille Estrid. God idé at du har købt BroBizz til de to store!

Rasmine said...

Det er et meget specielt og flot billede fra den nye Lillebæltsbro. Regnvejr kan også være smukt.

Jeg har også noget med broer, faktisk generelt, men min yndling er altså Limfjordsbroen mellem Aalborg og Nørresundby - eller omvendt, når man kommer fra din side. Og så synes jeg også, at den gamle Lillebæltsbro med de smukke buer på begge landsider er noget særligt.

Lene said...

Jeg er vild med Storebæltsbroen, jeg synes den er så smuk, og Øresundsbroen har jeg kun kørt over en gang fra Sveriges siden af - på motorcykel.
Og på Storebæltsbroen får jeg kriller i maven, når det sker på motorcykel :-)

Jeg kan godt forstå at du har købt brobizz, der kommer til at blive kørt nogle ture :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - ja, du har jo mest brug for Öresund - hvad jeg nok også får.

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - Storebælt er fantastisk! Og på mc må det virkeligt være stort - det kunne jeg meget godt tænke mig at prøve.

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - Limfjordsbroen har en meget smuk udsigt! Det har Vejlefjord også forøvrigt!

Rasmine said...

Ja, udsigten fra Limfjordsbroen er smuk, og jeg kan virkelig så godt lide den stil, den er bygget i. Broen er jo fra begyndelsen af 1930'erne. Jeg håber ikke, de nogensinde finder på at fjerne de der skrå "lygtepæle" - de bidrager i den grad til at understrege broens stil.

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - ja, det er rigtigt! Og Limfjorden er næsten altid blank og spejler solen.