Min far, Fletcher var nr 11 i en søskendeflok på 12. Hans lillesøster døde som 3-årig, så far var reelt den yngste i familien. Min kusine, Karin har sendt dette billede, som jeg aldrig har set før. Det er far med det stribede slips og den flabede attitude. Til højre med hatten står farmor Cathrine og yderst farfar Jens Nyberg. Rundt om dem brødre, svigerinder, niecer og nevøer. Det er d. 17. august 1941 - der er krig i Danmark, men alle smiler og er glade. Senere bliver mændende involveret i modstandsarbejde og både farfar og min far sat i Vestre fængsel af tyskerne. Senere var krigen altid med som en del af min fars livsforståelse og tolkning af tilværelsen. Sammen med en del alvorlig sygdom kunne det have ødelagt hans liv. Men den kristne tro og kaldet til blive præst, et godt ægteskab med vores mor og så den store familie, han voksede op i - formede ham mere, end de barske ting, han mødte i livet.
Kortet er en hilsen til farbror Cay, der åbenbart ikke kunne være med til min fars 18 års fødselsdag. Farmor skriver, at de spiste flæskesteg og drak kaffe i haven hos Fritz - som er en af deres storebrødre.
8 comments:
At krigen blev en del af livsforståelsen hos en 18 årig mand forstår jeg godt. Min far var i 41 10 år, men også hos ham satte den spor.
I dag nyder jeg, når der dukker nye gamle billeder op af den ældre generation, som viser, at de var unge som vi også var en gang :-)
Sikke et dejligt kort, du har fået tilsendt - pludselig bliver fortiden nærværende. Men uha, det lyder uhyggeligt, at din far og farfar blev sendt i fængsel af tyskerne.
Lene - hvad vores forældre har oplevet og hvordan, det har præget dem, siger også noget om, hvorfor krige sætter spor så længe rundt om i verden. Og hvor vigtig freds og forsoningsarbejdet er!
Madme - ja, det var en barsk oplevelse, som satte spor.
Det ble en stor opplevelse å se dette bilde. Din far er lik seg selv, din farmor husker jeg bare svakt, men bilde av din farfar er klar i erindringen. Jeg beskte dem hjemme under en "skolereise", og jeg glemmer det aldri. Takk Charlotte. Dine foreldre var gode venner.
Kære Charlotte. Tak for påmindelsen om din far. Jeg husker ham tydeligt, hans kombination af prædikener med alvor og glæde, og et nærvær med humor og omsorg prægede mig en hel del. Jeg glæder mig over at tjene her hvor han og Erik Kyst var præster i min ungdom.
Ole
David - tak, det er så dejligt, at høre fra mennesker, som kendte deres hjem. Jeg var 7 år, da min farmor døde og farfar husker jeg slet ikke.
Ole - tak for de gode ord!
Post a Comment