TIL LYKKE med 50 års-dagen

Jeg husker det, som var det i går. OK, det er overdrevet, men jeg kan godt huske, da min lille-søster blev født. Jeg var knapt 3 år, og vores voksne havde bildt mig ind, at jeg skulle have en søsken, som jeg kunne lege med. Natten mellem d. 5. og 6. april 1959 tilbragte jeg hos familien Christiansen, og næste morgen kom jeg hjem og fandt min mor liggende med den lille bylt af en søster i sengen. Jeg kunne med det samme se, at det ikke var rigtigt, hvad de havde fortalt mig - hun var alt for lille til at lege, og hun kunne ingen ting.

Dét er hun så kommet efter, må jeg sige. Birgittes liv er en lang og spændende historie. Hele vores voksne liv har vi boet på forskellige kontinenter, idet hun i mange år har været missionær i Congo, da det hed Zaire, og senere i Algeriet og i Kenya. De seneste år har hun og famlien boet i USA, hvor hun har taget sin teologiske uddannelse på Candler School of Theology, Emory University i Atlanta og herefter virket som præst i metodistkirker og nu også ved et socialt arbejde blandt belastede børn i Memphis, TN.

Birgittes fødselsdags-gave fra os er, at hun og jeg skal vandre de sidste 130 km af pilgrimsvejen til Santiago de Compostela i Nord-spanien. Turen er arrangeret af Vagabond tours: http://www.vagabondtours.dk/ture_pilgrim4B.htm Vi begynder en dag tidligere i byen Samos. Søndag d. 17. maj mødes vi i Madrid for at tilbringe de følgende 10 dage i hinandens selskab med støvler, stave og pilgrimsbønnen, som Birgitta af Vadstena har lært os:

Herre, vis mig din vej,

og gør mig villig til at gå den!