2. påskedag

Kajakken er i vandet for første gang i år. Jeg fulgte med på land. Er der mon noget der hedder en "følge-cykel"? På vejen hjem fra Rønnerhavnen fulgte jeg Nordsø-stien. Jeg ved jo, den går gennem Strandby, men vi har aldrig fulgt den på sønder side af Elling Å Indtil for et par år siden kunne vi ikke krydse åen, men nu er denne fine lille bro lavet. Dejligt, at kunne være ude efter aftensmaden igen. Lyset er vendt tilbage og livet får en ekstra dimension. Jeg betragter det som et stort privilegium at bo så tæt på havet. Man burde betale herligheds-tillæg for at få lov at bo her. Ja hvem ved - det bliver nok beskattet en dag.
Vi har haft en dejlig påske i kirken med gudstjenester Palmesøndag, Skærtorsdag, Langfredag og Påskedag. Jeg prædikede Påskedag og citerede her fra bogen "Mig og caminoen" hvor Henrik Friediger bl.a. filosoferer over brugen af "forsagelsen" som indledning til den apostolske trosbekendelse. I Metodistkirken bruger vi ikke forsagelsen, hvilket vi af og til får spørgsmål om. Friediger forklarer det fint ved at sige: "Kernen er, at det ikke er nok at flytte rundt på dæmonerne. De må besejres, så de slipper deres tag i én og farer væk, over i noget andet. Det er ikke nok at forsage djævelen. Han må besejres, destrueres." - Og det er præscis det, Jesus gør i Påsken. Derfor taler vi ikke om, hvad vi forsager - men proklamerer hvad vi tror: Den Stærkeste, Den Opstandne har sprængt døden indefra og banet vej til frihed, håb og liv. Og derfor vil vi leve videre i Påsken - opstandelseslivet, sammen med vor Herre!