En forårsdag med cykel

På næste lørdag d. 11. april er det dagen mellem Langfredag og Påskedag. Som jeg sagde til børnene ved gudstjenesten i tirsdags, så burde den dag hedde Langlørdag, for det må have været den længste og mest sorgfyldte dag for disciplene. I år vil vi bruge dagen på at vandre med påskens budskab. Vi mødes ved Strandby Metodistkirke og går i pilgrims-tempo, dvs. for hver times vandring holder vi 10 minutters pause. Midt på dagen er der et længere hvil, hvor vi spiser, og et sted på ruten fejrer vi nadver. I dag har jeg taget turen med cykel. Ikke at jeg har cyklet hele vejen. Det kunne ikke lade sig gøre, idet ruten gik over ganske stejle skrænter og ind imellem i uvejsomt terræn. Ingen tvivl om, at det havde været smart med en mountainbike. Min kone-cykel var i hvertfald tung at slæbe op af trapperne i Åsted Ådal.
Det var smuk forårsvejr og ingen vind. Flere steder så jeg dyr - kan du finde hjorten?
Turen har smukke strækninger og ind imellem meget flot udsigt. Men for at kunne se ud, må man også bevæge sig op i højderne. I alt skal vi gå 20 km, men jeg tog lidt omveje for at være sikker på ruten.
Jeg havde aftalt med Susanne, at vi skulle slutte på Blakshøjgård. Da jeg endelig fik gården i sigte efter 3 timer, kom hun ud af huset og gik mig i møde. Vejen bag gården er ganske stejl - nok efter dagens tidligere oplevelser - og jeg følte mig lidt som den fortabte søn, der bliver taget imod, af godheden fra den som venter og har holdt udkig. Inden for var der varm suppe og bagefter en bil, der kunne tage både mig og cyklen hjem gennem den havgus, der efterhånden havde lagt sig klamt ind over kysten.
Det bliver en fin tur på lørdag. Vi skal ikke bære nogen cykler, kun vand og madpakke. Skal du med?