Ligtog - et nyt hit?

Per Ramsdal, der er ungdomspræst i København skriver i Politiken, at "ligtog" kan blive et nyt hit efter dagens oplevelse på Nørrebrogade. Det skulle da glæde en efterhånden voksen præst. Jeg har begravet mange mennesker i vores by og tidligere også i Vonge. Begge byer er små og har tradition for et stort ligfølge. Det er en selvfølge, at naboer og venner kommer til begravelse ud over familien, der er selvskrevet inclusive nevøer og niecer. Er det et menneske med tilknytning til fiskeriet, flages der på halv på havnen, som man kører forbi på vej til Elling kirkegård, hvor vi begraver vores døde, og hvor jeg selv engang vil begraves: eller rettere; hvor min urne skal sættes ned. For jeg skal IKKE begraves, men brændes, tak!
På vej til kirkegården kører jeg med bedemanden, hvis det er mig, der har begravelsen. Og mange gange har vi talt om, i "kiste-bilen" som min søster kaldte det, da hun var lille, at folk skal have lært at opføre sig ordentligt i forhold til et ligtog. Altså: stå stille - stå af cykel eller knallert, stands bilen og giv plads, til vi er kørt forbi. Så meget må vi kunne give hinanden - kendt som ukendt - at holde sig i ro, mens de døde køres forbi. Det står i Færdselsloven, at et ligtog betragtes som ét køretøj, som derfor samlet må køre gennem et lyskryds, selvom der skiftes fra grønt til rødt. Læs Per Ramsdals betragtninger her:
http://politiken.dk/indland/article669510.ece Jeg vil da ønske, at mennesker igen giver sig tid til at sige farvel til de døde - og bruger tid på at tænke egen dødelighed. Jeg tror livet bliver rigere af det! (og ja, jeg ved godt, at Jesus et sted siger: Lad de døde bergave deres døde)