Historiens vingesus

Jeg har været i Prag for første gang i mit liv. Billedet her viser den tyske ambasade, der for 20 år siden spillede en vigtig rolle i opløsningen af Østblokken og senere Berlinmurens fald. Det var nemlig her masser af DDR borgere kravlede over hegnet og søgte asyl. De boede i mange dage på plænen foran ambasade-bygningen, inden diplomatiet fik organiseret, at de mange mennesker kunne transporteres gennem DDR i forseglede togvogne, så de kunne nå sikkert gennem landet og til Vesttyskland. En farefuld færd. Hvis myndighederne i DDR havde bestemt sig for at standse toget undervejs og arrestere eller angribe toget - så kunne de bare have gjort det. Men der skete ikke noget - og det blev begyndelsen på enden for det jerngreb, som menneskene havde været holdt i bag jerntæppet. Jeg beundrer modige mennesker, der får nok og handler uanset omkostningerne. Det er dem, der skaber fred og sejre, som andre nyder godt af.
Der var meget at se på - hotellet her var tydeligvis etableret i en nedlagt kirke. Et vittigt hoved i mit rejsefølge mente, at det, med den udsmykning, måtte være et Missionshotel :-)
Dem jeg fulgtes med var præstekolleger fra Missionsforbundet og Baptistkirken foruden præsterne fra min egen kirke. Vi holdt fælles præstestævne på baptisternes seminarium, der holder til i et meget fint lille slot i udkanten af Prag. Stedet har levet en omtumlet tilværelse, bl.a. som SS-hovedkvarter under 2. verdenskrig og fabrik med fremstilling af radio-udstyr til hæren. Nu er stedet gennemrestaureret af frivillig arbejdskraft bl.a. fra USA. Et fint fællesskab af studerende fra Nordafrika, Mellemøsten og Europa studerer her, og vi havde glæde af at lytte til dygtige undervisere. Der var tid til samtaler og fællesskab, gudstjeneste og altså også en udflugt, hvor vi fik oplevet noget af Prag.

Og i Prag har de også flotte dæksler på kloakerne!