Sunday, October 5, 2008

Sladder og samtale


HAR DU HØRT? Gudstjenesten handler om sladder!?!
"Den, der mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset; hans gudsdyrkelse er intet værd"
Jabkobs brev 1:26

"De ord, der sårer andre
og volder sorg og savn,
har ingen ret i livet,
for de gør ingen gavn
Men ord, der bringer glæde,
de tænder lys og smil
og korter altid vejen
med mange, tunge mil"
fra salme nr 337 i Salmer & Sange
"Løgnagtige læber rummer had, den, der spreder sladder, er en tåbe" Ordsprogenes bog 10: 18
Der var "svigermors skarpe tunge" og H.C.Andersens "Det er ganske vist" på dagsordenen i kirken i dag. Vi begyndte med koncentrerede og energiske danse-piger til hårde rytmer. Men der var også f.ex. Børnekor, salmesang og trosbekendelse.
Og så havde vi gæster - Hjällbo Damkör med kollega Leif Tullhage som musikant og leder var på Danmarks-turne til Strandby.

Søndagsskolen have inviteret specielt til dagen, og børnene lavede de fineste magneter til køleskabet derhjemme, hvor de kan hænge det fine program for søndagsskolen frem til jul. Sarah havde skrevet, meget fint, på sin magnet: "Selv om folk du elsker kan befinde sig langt væk så gør de det aldrig i ens hjerte" (tag den, Søs!)

Bagefter var der dejlig kirkefrokost. Og nu skinner solen, selvom det stadig blæser meget. Vi må ud - ud under åben himmel. Det er ganske vist!

Posted by Picasa

2 comments:

Signe said...

Hej Charlotte..
Jeg vil bare lige sige 1000 tak for mad og hyggeligt selskab da jeg var i Strandby forleden. Jeg ville gerne have givet jer en blomst eller noget i den stil som tak inden jeg skulle afsted, men ligepludselig var tiden desværre bare gået. Jeg ved ikke om Johannes nåede at sige tak fra mig, ellers siger jeg i hvert fald mange tak nu. Det var rigtig dejligt og sødt af jer.

Jeg håber i alle har det godt og at Jørgen er blevet rask igen.
Mange Knus
Signe

Tro Håb og Kærlighed said...

Jamen selv tak! Det var hyggeligt at have dit besøg. Hils din familie.