Vi var naturligvis på kirkegårdsvandring på Læsø. Og fandt, som altid anderledes måder at markere sit farvel på.
Jeg er ingen stor kortspiller, men som barn spillede vi "500" i sommerferierne på Venø - hele familien, incl. mormor og morfar. Vores mormor var opvokset i Indre Mission, og det kunne ikke komme på tale at spille med rigtige spillekort med symbolerne ruder, hjerter, kløver og spar. Derfor foregik det med kort i 4 forskellige farver og tal uden symboler. I sommerhuset var der ikke elekstrisk lys, så vi spillede kort i petroliumslampens skær. Det gav anledning til mange sjove episoder, når særligt familiens ældste mente deres kort passede sammen og kunne lægges ned - og det så viste sig, at de havde samlet en hånd i både grønne og blå farver, fordi farveforskellen var umulig at se i den svage belysning. Jeg lærte en del om de voksne i familien ved at spille kort med dem. På den hyggelige måde. Min far blev bidt af det - og undlod derfor af samme grund, oftest at være med. Min mor var vist bare god til at spille. Mormor havde som sagt svært ved at se farvenuancerne - og i det hele taget med at overskue spillet. Og hun var totalt fremmed for snyd og spekulation, og blev derfor af og til overrumplet. Særligt af morfar, der typisk samlede så mange stik på hånden, at han på en gang kunne lukke hele spillet. Det skete selvfølgelig også, at han brændte inde med en masse point, fordi et eller andet barn pludselig så sit snit til at lukke spillet ned for næsen af ham.
Men kortspil hørte kun sommerferien til. Indtil jeg kom i gymnasiet. Der var vi en flok piger, som spillede whist i alle frikvarterer. Jeg har glemt spillet - men hyggen og snakken var uovertruffen! Forleden genså jeg den herlige film "Sidste stik", som blev vist i anledning af Poul Newmans død. Den handler om spil bl.a. poker og spil på travheste. Jeg interesserer mig ikke for nogen af delene - men nok for Poul Newman - og ikke mindre for Robert Redford! På cykelturen i tirsdags fandt vi så denne gravsten med noget, jeg tror er en poker-hånd. Den består af 2 esser: Klør og Hjerter, en Spar 2 og Ruder 10. Jeg håber for Leo under stenen, at det er en god hånd!
Jag blir snäll av flanell
4 hours ago
No comments:
Post a Comment