Sunday, June 22, 2008

Det var en lang og dejlig dag!

Nå, men bortset fra forrige indlæg, så havde jeg en dejlig fødselsdag. Jeg er født på årets længste dag (det kan også være d. 20. juni - men oftest er det d. 21. som er længst). Når min mor fortalte om fødslen, plejede hun med et suk at tillægge: "Det var en lang dag!" Maria lavede en fin lagkage og Jørgen lavede kalve-frikassé - og jeg fik bøger og penge og lovning på flere gaver.

Jeg fik flere buketter - den her er en af de største jeg nogensinde har fået. Det er meget sjældent, jeg har brug for min mors store gulvvase til andet end grene.
Vi var ikke helt så mange om bordet, som vi plejer. Sønnerne var på lydjob, og i Klokkerholm blev der revet tag ned. Men Albert kom! Og havde sin søde mor med. Albert ruller rundt på gulvet nu - det er et stort hit. Vi havde været sammen tidligere på dagen, da vi for første gang holdt "Brunch med børn" i ActA - 4 mødre med deres dejlige børn var med. Jo, det var en god fødselsdag!

Og det var så indlæg nummer 100 på denne blog!

4 comments:

Thomas Risager said...

Kære Charlotte

STORT tillykke med dagen - og Guds velsignelse over dit kommende livsår...

Bedste hilsener

Thomas Risager

Tro Håb og Kærlighed said...

Tak for det!

Hr. og Fru Danmark said...

Ja, det var en dejlig aften og en fantastisk lagkage Maria havde lavet! Peter og Finn stoppede først med at arbejde på taget kl. 22.30, så de havde en lang og hård dag.
Vi nåede heldigvis det, vi skulle i weekenden, men vejret er ikke helt med os, så det regner desværre ind nogle enkelte steder i huset.

Emilie Just said...

KÆMPE tillykke med fødselsdagen! Det lyder som om det var en dejlig dag - trods alt ;-)