Johannes Døbers fest!

Vi fejrede Sct. Hans på Sønderstrand sammen med spejderne, som vi plejer. Vejret var dejligt, og Maria og Claus fik styr på programmet, mens bålet blussede lystigt. Ligesom den årlige julefest er stedet, hvor nye yndige børn vises frem, så er Sct. Hans-bålet stedet, vor menighedens hunde mødes. Her kigger søde Wilma efter sin herre, Peter, som enten tager billeder eller viser sin nye motorcykel frem til meget interesserede tilskuere.

Sofie og Maria stod bl.a. for en gurgle-konkurrence, hvor vi skulle gætte melodier. En af de små drenge fremførte et nummer der lød som enten "Sound of Silence" eller "I skovens dybe stille ro" - men der er jo ingen der har sagt, at det skal være let.
Faktisk fejrer vi Johannes Døbers fest, når brænder bålet d. 23. juni - midsommer. Ja, det er jo ikke midsommer, for det er d. 21/22 juni at døgnet er længst. Den 21. er så også min fødselsdag (tak for alle hilsnerne:-). Min salige mor sagde altid: "Og det VAR en lang dag!"
Om Johannes Døber sagde hans far Zakarias: "Og du, mit barn, skal kaldes den højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej.!" ...ord vi læser hver morgen i tidebønnen. At vi skal være med til at bane vej for lyset - for Herren, det er hvad vi fejrer på den dag, hvor lyset har allermest magt. Og selvom dagene nu igen langsomt bliver kortere, så ved jeg, at .."lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke."