Roser er røde, violer er blå, jordbær er søde - Maria ligeså!

Helbredelsen af den døve og stumme
v31 Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. v32 Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. v33 Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; v34 og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: »Effatha!« – det betyder: »Luk dig op!« v35 Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. v36 Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. v37 Og de var overvældede af forundring og sagde: »Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.« Markus Evangeliet kap. 7

Ovenstående tekst var genstand for vores arbejde til Lægprædikant-kurset i kirken i går. Vi skulle bl.a. komme med et bud på, hvilket vers der er det vigtigste. Der var fem forskellige forslag (vi sad 5 omkring bordet). At ingen havde valgt vers 31 er vel indlysende. Men at jeg var alene om vers 35, havde vi en spændende snak om. De øvrige fandt verset så selvfølgeligt, at det ikke kunne være det vigtigste.
Maria, min datter, spørger af og til, hvorfor der aldrig står noget om mine børn på bloggen!
Svaret er, at de helt selvfølgeligt fylder så meget i mit liv, at de ikke får plads her.
Ligesom jeg har opgivet at skrive en kronik på max 8000 anslag til Kristeligt Dagblad i konkurrencen "Alt om min far" - hvad mener de?; maksimalt 8000 anslag!
Maria har taget billedet af dagens dessert! Og Johannes har lavet en hjemmeside:
http://www.thaarup.biz/