Byens blomster

 Noget jeg holder af ved byen, er de mange muligheder for at købe blomster. Som tidligere fortalt på bloggen har vi en meget gammel aftale, husbond og jeg: det er altid mig, der køber blomsterne. Og de er altid fra ham!

Stilhed før stormen

 Så smukt og stille så det ud søndag. Bladene lå eller dalede iklædt skønne farver. I dag er der kun rusk og barskhed over det hele. Husbond tog toget til Göteborg, hvor han skulle tilbringe et par timer med samtale. Meningen var, at han skulle køre hjem igen med det samme, men nu må han overnatte deroppe. Alle tog står stille pga stormen.

Også datterbarnet strandede - på Amager, hvor hun jo arbejder. Heldigvis var der flinke mennesker, som kørte hende hjem senere på aftenen.

I dag faldt jeg over denne fine svenske andagtsbog:

Søndag i farver

Gudstjenesten var i Jerusalemskirken, vores nabo. Her var dåb og dejlig mad bagefter. Husbond, datterbarn og jeg cyklede derefter ud i Søndermarken, hvor vi beundrede farver, og de flotte stier og anlæg.

Niels Mellergaard, er "Slotshavechef - Head of the royal gardens - Kulturministeriet - Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme"

Niels er en af vores gamle spejderdrenge fra Strandby. Ham kan vi godt være stolte af. Og det er vi!

I Frederiksberg Have, på den ande side vejen, var der udstilling af japanske blomsterdekorationer - enkelt og meget smukt.

Der er knald på farverne netop nu!

Lang lørdag

 Vi har haft den dejligste lørdag. Egentlig begyndte det allerede i går aftes med besøg og middag hos dejlige mennesker! Lørdagen var afsat til seminar med professor i kirkehistorie Samuel Rubenson fra Lund. Det var Levende vand og Grethe Livbjerg, som havde arrangeret dagen. Samuel forelæste om vidnernes betydning for overlevering af troen. Det er de hellige mennesker og deres levede liv eller deres martyrdød, der har skabt troen og kirken - ikke dogmer og troslære. Som eksempel nævnte han, at de første kristne samledes til gudstjeneste på grave, hvor hellige mennesker var begravet. Kirkerne brugte de ikke gerne - først da biskopper fandt på at flytte de dødes rester, relikvierne ind i kirkerne, hjalp det. - Jeg er helt overbevist om sandheden i hans tanker - det er andres tro og liv, der hjælper og styrker troen. Kristne venner, kollegaer, familie - menigheden har uendelig stor betydning for troen.

 Måske inspireret af tankerne om de dødes betydning - i hvertfald gik eftermiddagens travetur bl.a. til Holmens Kirkegård, som ligger ganske nær, hvor vi bor.

 På vejen mødte vi to gode venner, som bor i en anden del af landet, og som vi ikke havde set længe. Og de fortalte glade, hvordan husbond havde været et forbillede for dem tidligere i livet! Hvilket jo hang smukt sammen med det, vi netop havde hørt af Samuel Rubenson.

Vi gik videre rundt i byen og kom forbi Skuespilhuset. Der spillede de Onde ånder af Dostojevkij med Nicolas Bro. Vi købte billetter, spiste i al hast på et spisested i nærheden og nød 3 1/2 times fantastisk teater - igen om liv  og død, hellighed og mangel på samme. En dag, der hang sammen som få. Det er vist helt ok, at der er 25 timer i det her døgn!

Indkøb

I går lykkedes det mig endelig at få handlet i Sverige. Almindeligvis kører jeg i tog, og i går var jeg på Hyllie station, hvor der findes et kæmpe indkøbscenter, havde god tid og nåede at købe nogle af alle de gode sager, som vi kan li' i familien. Ost, hybensuppe, rugknækbrød (helt tyndt) og andet godt. Desuden fandt jeg bogen "En man som hetter Ove". Den har fået fine anmeldelser i Danmark - men jeg vil læse den på svensk (naturligvis!) I dag har jeg haft bilen med - skulle to forskellige steder. Jeg mærkede, hvor meget smartere det er med toget. På vejen hjem blev jeg så frygtelig træt, så jeg måtte holde ind. I toget slapper jeg bare af og kan endda arbejde uden at blive så træt, som jeg oplevede det i dag. I morgen, fredag skal der skrives rapport fra sidste lørdag. På svensk (t)!

Lidt mere efterårsferie

 Williams smukke mor - fanget i et eftertænksomt øjeblik -

 og her er løsningen på forrige indlæg - :-)

Datterbarnet fangede forældrene på tur i Dyrehaven. - De sidste dage har jeg ordnet kontorarbejde, ordnet hus, vasket tøj, bagt, strøget og netop sluttet aftenen med at se svensk krimi: Johan Falk, der jo foregår i Göteborg. Pludselig opdagede jeg, at nogle få scener er optaget på Överås, vores gamle præsteseminarium på Danska Vägen, som nu skal være regionskontor for Equmeniakyrkans region väst. Jeg håber svenskerne får gode penge for det. Det er på den skole, husbond og jeg først læste og siden giftede os. Og det var der, begge vore fædre læste teologi.

Dagligt brød

 

"Herre, din jord bærer mad nok til alle - tak for den del du vil vi skal have!
Hjælp os at dække et langt bord i verden,
som alle kan rejse sig mætte fra!
Amen, amen"

Jeg har hele mit liv bedt eller sunget til bords. Nogen gange foregår det helt stille, andre gange med hele familien, der holder i hånd og synger højt og med flerstemmigt amen. Men selve det at spise, er en daglig påmindelse om Guds godhed mod mig. Pelikanen, der mader sine unger med sit eget blod er et gammelt kristent symbol på Kristus, der gav sit liv for os. Fællesskabet omkring ethvert måltid er altid en lille påmindelse om nadveren. Ligesom nadveren altid er en påmindelse om det daglige måltid!