De små spejderes aften!

Filistrene er klar til kamp

 Tirsdag er MUS-spejdernes mødeaften. MUSene er de børn, der går i  børnehaveklasse - 4. klasse. I aften havde vi sammen forberedt en gudstjeneste med David og Goliat som tema. Børnene spillede kampen mellem den lille hyrdedreng David og filistrenes kæmpe Goliat, som hånede Gud og hans folk. Som bekendt blev Goliat dræbt af David, ikke med sværd men med Davids slynge og nogle sten.

 Goliat var frygtindgydende stor, men blev alligevel fællet af en lille hyrdedreng, som havde Gud på sin side. Vores Goliat var lavet af prædikestolen og hvad vi kunne finde i huset. Vi kastede ikke sten på ham - derimod blev han beskudt med sølvpapirskugler i mængde!


Der skydes til måls - børnene skulle ramme den store kurv, de voksne den lille - gæt hvem der kalrede sig bedst!

  Til gudstjenesten var børnene og deres forældre særligt inviterede. Vi var ca 120 først til gudstjenesten og bagefter til spisning. Dørene er åbne fra kl. 16.30, hvor der er kaffe og hyggemad. Kl. 17 begynder gudstjenesten, og kl. 18.15 spiser vi. Kl. 19 er der sunget aftensang, og familierne kan gå hjem. Det kræver en del planlægning og arbejde. Mange folk skal organiseres og tage ved for at det hele kan lykkes. Det er der heldigvis også nogen, der er med på.


Spejderne havde bagt nadverbrødet, som deltes ud af to voksne og to spejdere.



 Børnekoret gave nogen numre og gudstjenesten sluttede med danspigerne, der svingede vimpler og gjorde det rigtigt fint.

Maden var god og leveret af den lokale restaurant.  Tak for en dejlig aften til alle ledere og børn - og alle der kom og var med.

Nok en kollega

Mange i vores lille kirke, Metodistkirken i Danmark, har bemærket, at kollega Mark Lewis medvirkede i tv2-programmet "De bortførte børn". Selv fik jeg først mulighed for at se det ved genudsendelsen fredag.

Mark, der er fra USA men nu præst i Jerusalemskirken i København, var mægler i en lille familie, hvor den amerikanske mor var taget tilbage til sit hjemland med parrets søn og det næste barn i maven. Historien endte med at parret delte børnene, så den ældste flyttede til Danmark med sin far, og den nyfødte blev i USA hos deres mor. Det er en uhyre svær situation, som de færreste ville ønske at skulle tage stilling til. Samtidigt er det et realistisk billede på det liv, mennesker lever og de konflikter børn bliver ofre i. Mark gjorde et fint arbejde og viste, hvad præstejobbet også kan indeholde. Jeg var enig i, at løsningen var den bedste, når forældrene nu ikke magtede at leve samen længere. Når først bruddet er sket, er det meget svært at mægle.

Café Qvindfolk - nu forgyldt og med kaviar!

Som fortalt i sidste indlæg var dagens menu præget af fisk og ost - ostegratineret havkat, stenbidder-rogn, som er den lyserøde kaviar spist med creme fraiche og rødløg. Lakseruller og varmrøget laks, ostelagkage - uhm, vi lever godt til café. Det er godt, det ikke er hver uge.

Og dagens fortæller var strålende. Rebecca, der er vores ældste niece, fortalte om sit arbejde som designchef hos Georg Jensen. Vi så billeder af hans bryllup med Johanne, en af de 4 kvinder, han nåede at være gift med. Han blev dog aldrig skilt, de døde fra ham, også Johanne. Tiden med hende var hans mest produktive, og Rebecca har ladet sig inspirere af hans arbejder til at udvikle Johanne-serien, som er romantisk julepynt.

Vi fik lov at se prøver på dette års juleproduktion - her kommer ingen billeder - men der var mange, som allerede begyndte at ønske sig smukke ting til at forgylde julehøjtiden 2012. Vi så også denne lille video med en designer-kollega hos George Jensen. Kan du se, hvem den er inspireret af?

Klar til i morgen!

Aftensmaden bestod i prøvesmagning af den russiske rødbedesuppe, som indgår i brunch-bordet til Café Qvindfolk. Det smagte udmærket - i morgen er det endnu bedre. Jeg husker tydeligt første gang, jeg smagte rødbedesuppe. En af mine medstuderende var vegetar, da vi begyndte at læse teologi. Han vidste, hvor de gode vegetar-restauranter lå i både Stockholm og Göteborg, og han kunne lave mad, jeg aldrig havde smagt magen til. Jeg syntes, det var fantastisk. I årene inden jeg blev gift, spiste jeg kun kød, når andre serverede det. Min medstuderende opgav at være vegetar, fordi det ville være en hindring for ham i arbejdet - lidt ligesom hvis en metodistpræst hverken drikker kaffe eller the - det går bare ikke. Undrer det dig? Men vi er ofte inviteret med til runde fødselsdage, konfirmationer, sølv- og guldbryllupper, foruden alle de gange, vi spiser sammen i kirken. Og kaffe er nærmest det tredie sakramente (de to andre "rigtige" er dåb og nadver).
I morgen er der både rødbedesuppe, masser af spændende fiskeretter, oste, kager, brød og salat. Og så skal vi høre Rebecca fortælle om sit arbejde som designer hos Georg Jensen, hvor hun laver Johanne-serien. Jeg glæder mig - det er vi flere der gør. Jeg er færdig med at bage, har løbet en tur i den kolde mørke aften - jeg er klar til i morgen!

Kollega-dag

Dagen har jeg tilbragt i Vejle sammen med kollegaer fra Jylland. Vi er ikke mange, men det er fint at være sammen. Vi havde læst et oplæg, som vi arbejde igennem og ellers delte vi liv, glæder og bekymringer, spiste sammen og bad for hinanden. - Vi var i hjemmet, hvor Anne Vand til Vin bor med sin dejlige familie.Jeg har ikke taget billeder men synes alligevel, jeg har et godt et at bringe. Det er kollega Marcus Olsson, som er metodistpræst i Göteborg. I dag har han været hos vores norske kollegaer som har national samling denne uge - de står på ski ind imellem deres studier og samtaler. Og så har de gæster, som Marcus! Man behøver ikke at have Jesus tatooveret på skulderen for at være præst i Metodistkirken. Men det er ingen hindring!

En dag på kontoret

I dag har jeg næsten ikke bestilt andet end at arbejde inde. Læst, forberedt mig til kollega-dag i morgen, planlagt næste nummer af kirkens landsblad Himmel&Jord sammen med redaktionssekretæren - heldigvis har næsten alle skribenter afleveret præcis det antal sider, jeg har spurgt efter - så er det jo ingen sag at være redaktør! Jeg har forberedt de næste retræter, både en endags i Strandby og to tre-dags i Skovhuset. - Men jeg nåede også en tur i banken for at gøre indsigelse over et beløb 950 us dollars, som var opført på min kontooversigt som trukket!!!! Det er ikke noget jeg har haft med at gøre. Tværtimod er jeg af samme bank blevet gjort opmærksom på, at det samme har været forsøgt for ganske kort tid siden. De siger, jeg bliver holdt skadesløs. Det vil jeg sandelig også håbe. Men hvem betaler, hvis penge faktisk er hævet? I banken sagde de, at det er foregået ved at nogen har kopieret mit gamle kasserede kort. Et eller andet sted sider der nogen og stjæler vores penge, når vi handler på nettet eller hæver i automaten eller???? Har du været ude for noget lignende?

Forskellen på baptister og metodister!

I går mandag var det husbonds fødselsdag. Vi havde ikke så megen mulighed for at fejre, så det blev hyggelig formiddagskaffe. Og så lovede jeg at komme tidligt hjem fra aftenens Børne-medarbejdermøde. Sammen skulle vi se en film, og jeg havde valgt "Floden" af Robert Redford. Den har jeg haft liggende længe og glædet mig til at se ved en særlig anledning. (det er altid mig, der bestemmer sådan noget her i huset)

Filmen er bygget over en autentisk historie om 2 sønner i en Presbyteriansk præstefamilie i USA. Deres far oplærer dem i fluefiskeriets fantastiske kunst - en glæde og en færdighed, som de deler livet igennem. Der er hele tiden en alvorlig underliggende tone i filmen, idet den yngste bror (spillet af Brad Pitt) er oprørsk og grænsesøgende.

Et højdepunkt i dialogen kom for os, da den ældste søn skal redegøre for sin kærestes familie. De er desværre ikke presbyterianere. Nej, de er metodister (som jeg selv og min familie). Men, som han forklarer: "Min far siger, at metodister bare er baptister, der kan læse!"

Nu har jeg en del venner, der er baptister. De læser ganske både godt og meget. Men det er selvfølgelig heller ikke set fra en prespyterianers synspunkt!