Søndag med kronhjort

 Vi var en tur i Bangsboskoven her til eftermiddag. Kronhjorthannerne gik i en gruppe på 5. De tog det ganske roligt, at jeg havde lyst til at tage billeder.

Faktisk så det ud som om ham her var helt med på at blive fotograferet!
På vejen hjem kørte vi til Sæby, hvor jeg lovede at gi' kaffe. Jeg havde så  lige glemt min pung! Heldigvis havde husbond sin med.

Giver tro mening? Tro giver mening!

 Med de to overskrifter samledes vi 90 mennesker fra forskellige kirker i Vesterkær kirke til den årlige Nordjyske kirkedag. Vores talere var professor Lars Qvortrup, institut for læring og filosofi på Aalborg Universitet og radiomanden Anders Laugesen, der er cand. pihl. i religion.

 De gjorde det rigtigt godt begge to, de udfordrede, bød på sig selv og delte tanker, viden og erfaring.

Dagen afsluttedes fint med ægteparret Bodil og Lars Busk Sørensen, som bor lige uden for Lemvig. Han er salmedigter og har blandt mange andre dejlige salmer skrevet "Menneske, din egen magt." Da jeg forberedte mig på at lede dagen, læste jeg på nettet om Lars Busk Sørensen at han havde skrevet en sang til FDF i Lemvigs 100 års jubilæum. Jeg gik ind og kiggede på siden og fandt billeder fra de 100 år - også af min oldefar, morfar og dennes bror, der alle var med fra begyndelsen. 

Det er min oldefar skrædder Martin Larsen nederst til venstre og min morfar  Hans og hans bror Christian nr  3 og 4 i bagerste række. 

Og her min oldefars gravsten, som jeg aldrig har set før.

Sønnen af Guds kærlighed

venter os en tid, et sted

ingen sorg kan ramme.

Derfor blir den verden, hvor

han har dækket påskebord,

aldrig mer den samme.

sådan lyder sidste vers af Lars Busk Sørensens påskesalme "Spirer af Guds kærlighed". I morgen er det søndag, og da skal vi synge en anden af hans salmer "Levende Kristus, din hånd på min skulder"

Slip fangerne løs - det er vår!

 Jeg kommer af og til forbi denne port, som altid har fascineret mig. Jeg kan selvfølgelig godt se, den er sat op for at forhindre biler i at køre ind. Men det ser nu sjovt ud, med en låst port med spid på toppen, der står frit uden sammenhæng med et hegn!

 Og ser man efter, opdager man, at er der heller ikke er så meget mening i den låste port. - Det minder mig om, at de forhindringer, vi mennesker nogen gange frygter, ikke altid er virkelige, men kun tilsyneladende.

Og det var blogindlæg nr. 900

I dagens anledning

Kvindernes internationale kampdag
Lad os huske, at det endnu ikke er 100 år siden kvinderne fik valgret i Danmark.Og at der er lang vej til ligeløn for lige arbejde. At  der hver dag rundt om i verden, er kvinder, der handles, tæves, ydmyges, misbruges og dør  i forbindelse med fødsler.
Og lad os glædes over, at Guds skabte mennesket (ental, bestemt form) som mand og kvinde (flertal)!
Og for alt det vidunderlige, det fører med sig, når livet er dynamisk og  i harmoni!

Næste år i Jerusalem -

Sådan lyder en jødisk bøn. På en gang en længsel og en forsikring. Jeg har været i Jerusalem 2 gange, og vil meget gerne dertil igen. Lene, en gymnasie-kammerat bor i Israel og har gjort det næsten alle årene, siden vi forlod skolen. Jeg ved, vi er velkomne der. Men det bliver ikke lige foreløbig. Vi skylder de to yngste børn en tur til Israel, ældstesønnen har været med.
Men nu er min søster i Jerusalem! Og det er så dejligt at vide, at hun skal opleve så mange fantastiske ting - se, lugte, smage, høre, føle, leve, undres, glædes, forarges, fortvivle, trættes - kort sagt: Jerusalem!

Maraton i Strandby

 Lige uden for mit vindue har mennesker i dag gennemført et maraton-løb!
se mere her Rico Ejersted, en lokal ildsjæl, der kan få ting til at ske, har arrangeret et karruselløb, hvor man løber den samme rute igen og igen, til man har gennemført et maratonløb, der som bekendt er på 42 km. Man kan naturligvis også løbe ruten færre omgange og fx. løbe en halv-maraton eller "bare" 4,7 km. Men alle følges og alle kommer hele tiden forbi depotet. Bygningen på billedet er en del af Strandby skole, bag den ligger Borger- og kulturhuset og Hallen. Her var start og mål. Fra i morges og til noget over middag løb og løb og løb de i alt 180 deltagere forbi. Selv var jeg en tur i LOOP, gang nr.180 og i går løb jeg helt alene de 6 km til Sønderås udløb og hjem.

Senere i dag skal jeg over i Hallen - men det er til fest. Strandby Fiskeriforening fejrer 100 års jubilæum  og vi er inviteret. Det bliver dejligt!

Den første dag i marts

Nu er mine anemoner ikke blå! Og de er heller ikke  fra den 1. dag i marts.  Men derfor er det alligevel den sang,  der hele tiden kører på den indre harddisk - og der vel ikke noget i vejen med at glæde sig? DEN BLAA ANEMONE Hvad var det dog, der skete? Mit vinterfrosne Hjertes Kvarts maa smelte ved at se det den første Dag i Marts. Hvad gennembrød den sorte Jord og gav den med sit søblaa Flor et Stænk af Himlens Tone? Den lille Anemone, jeg planted der i Fjor. Paa Lolland jeg den hented, et Kærtegn fra min Fødeø. Saa gik jeg her og vented og tænkte, den maa dø; den savner jo sit Skovkvarter, sin lune Luft, sit fede Ler; i denne fjendske Zone forgaar min Anemone; jeg ser den aldrig mer. Nu staar den der og nikker saa sejersæl i Jyllands Grus ukuelig og sikker trods Ensomhed og Gus, som om Alverdens Modgang her har givet den et større Værd, en lille Amazone og dog min Anemone som Søens Bølge skær. Hvad var det dog, der skete? Mit Hjerte koldt og haardt som Kvarts det smelter ved at se det den første Dag i Marts. Jeg tænkte: "Evigt skiltes ad min Sjæl og Glæden," da jeg sad i Vintrens grumme Done. Nu gør min Anemone mig atter fri og glad. For denne rene Farve den er mig som en Vaarens Daab, den la'r mig nyfødt arve en Evighed af Haab. Saa bøjer jeg mig da mod Jord og stryger ømt dit Silkeflor, en Flig af Naadens Trone. Du lille Anemone, hvor er vor Skaber stor! (Kilde: Kaj Munk: Mindeudgave Digte, (red. Niels Nøjgaard og Knud Bruun-Rasmussen), Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck, København 1949). læs mere om sangen her