Thursday, April 14, 2016

Styrsö i verkligheten

 Allerede sidste år fik jeg en invitation til at være med på Teologidagar på Styrsö. Da havde jeg ikke mulighed for at være med, men i år har jeg glæden at være her. Det foregår i Styrsö Missionskyrka, en nybygget kirke, som er indrettet flexibelt, så den kan bruges til retreater og konferencer.
 Lige nu er der en fin udstilling af billeder. Jeg kørte hertil fra Lund, hvor vi havde en medarbejdersamling først. Man kører til Saltholmen, og tager derfra en af de små rute-færger ud til øen. Herfra går man - eller bliver hentet i en golfbil! Golfbiler, cykler og små lad-knallerter er nemlig de transportmidler, man bruger her.
 Vi begynder først i morgen, men flere er ankommet til aften for at være klar og på plads. Efter aftensmaden blev det tid til at se solen gå ned fra de lille bjerg bag kirken.
Jeg har glædet mig meget til at opleve stedet - og det er så fint, som jeg havde forestillet mig det.
 Selve kirkebygningen har to seperate længer med værelser, som benyttes til retreaterne, konferencerne eller lejes ud til sommergæster.
Her er fredeligt og stille - jeg går tidligt i seng. I morgen skal der lyttes, samtales og tænkes gode tanker: "Leva i världen, omvänd till verklighet" er overskriften.

2 comments:

Lene said...

Ha nogle gode kirkedage, og det er da det perfekte sted til ro og fordybelse.

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - ja, det er et meget skønt sted. De har også retræter der - og det forstår man. Huset indbyder til stilhed og fordybelse.