Wednesday, August 19, 2015

Hverdag!

 Arbejdet er i fuld gang. I dag har vi været samlet en gruppe præster og diakoner for at planlæge RegionSyds store satsning på konfirmander. Jeg glæder mig så meget til at komme i gang.
 Vi planlagde også et ALPHA-kursus for studenter i Lund - jo, der sker meget spændende. I går handlede det om Örestrand hele dagen og på fredag er vi regionsansatte tilbage på gården til planlægning af efterårets arbejde. I dag spiste vi frokost på Vattenriket det fine hus med bl.a. en dejlig restaurant.
I går aftes medvirkede datterbanet i et indslag i TV2-nyhederne om Folkeskolen og brokkeri - hun er nærmest imod. Mor er stolt!
Nu er det aften efter en lang dag, som er afsluttet med en dejlig tur gennem byen. Vi har gået tre timer, været på Christianshavn, Papirøen over Langebro og gennem Tivoli, Strøget og en helt sort Kongens Have hjem. Undervejs købte vi eddike, så husbond kunne lægge resterne af aftensmadens makreller i lage. Der er kun en ting, som er bedre end stegt makrel - det er stegt makrel i eddikelage!

1 comment:

Madame said...

Du oplever så mange spændende ting - det er dejligt at læse! Der skulle være så smukt i Vattenriket, og det må blive et af de næste steder, jeg skal udforske.