Jeg har læst bogen. Og her til aften så husbond, datterbarnet og jeg filmen: Jeg er stadig Alice
Jeg kan bare sige: Det er meget værre i virkeligheden! Min mor døde i 2000 efter mere end 12 år først med Parkinson og senere også Alzheimers
Det er en meget god film.
3 comments:
Dit indlæg har sat mange tanker i gang hos mig, først og fremmest vil jeg ind og se filmen. Bogen var jeg helt vild med, netop fordi den beskrev det fra den ramtes side. Dernæst har jeg tænkt over min fars forløb, og hvorfor jeg ikke har haft den afmagtsfølelse som mange pårørende får. Jeg tror at det var vores held at vores far gik indad med sin demens og netop da han begyndte at gå ud af huset, hvor han ikke kunne finde tilbage, da blev der en plads på plejehjemmet.. Og så har vi mødt professionelle, som så ham som den kloge og værdige mand han var. Det har også stor betydning.
Det må have været hårdt at din mor først fik parkinson og så siden demens, selv om jeg ved at de to sygdomme ofte følges ad.
Lene - tak for din kommentar. Jeg kender naturligvis din angst - tænker på, at jeg nu er ældre, end min mor var, da hun blev syg. - Bogen var fantastisk - filmen er virkelig god, men kan jo ikke på samme måde fortælle historien indefra. Både datterbarnet græd, da filmen var slut - den er meget bevægende.
Tak for anbefalingen af filmen, Charlotte! Her i vores familie har vi også haft Alzheimers tæt inde på livet - det er en frygtelig sygdom!
Post a Comment